Tatovør afvist med 144.000 kroner: Ikke noget for Nordea

Henrik fik at vide, at Nordea ikke ville give ham en erhvervskonto. Filialchefen havde ikke 'appetit' på branchen

Jeg har 144.000 kr. på vej fra Erhvervsstyrelsen plus knap 15.000 på min Mobilepay-konto, som jeg ikke kan få udbetalt - uden noget andet reelt grundlag end at de (Nordea) ikke har lyst, skriver Morten til nationen!. Privatfoto
Jeg har 144.000 kr. på vej fra Erhvervsstyrelsen plus knap 15.000 på min Mobilepay-konto, som jeg ikke kan få udbetalt - uden noget andet reelt grundlag end at de (Nordea) ikke har lyst, skriver Morten til nationen!. Privatfoto

- Hej.

- Jeg læste artiklen med Mette der er massør og fik nægtet hjælp af Nordea!

- Jeg står i samme situation!

- Da jeg åbnede i september 2019 og bad om en erhvervskonto i Nordea og fik tilsendt de papirer og formularer jeg skulle bruge til oprettelsen, fik jeg pludselig at vide, at de ikke kan hjælpe mig, fordi jeg var i RKI.

Men så kommer corona
Sådan indleder Henrik W. et brev til nationen! om, hvor svært det er at få en erhvervskonto. Henrik er langtfra den eneste, der har skrevet om det problem de seneste år, men Henrik føler sig fanget og snydt, fordi han fik at vide, at han godt kunne få en konto,så længe han betalte sin gæld, som havde fået ham i RKI. Men Nordea siger stadig nej, og nu handler det pludselig om 144.000 kroner fra staten, han ikke kan modtage. Nogenlunde som Mette fortalte om i Coronagebyr på 2400 kr.: Raser over Nordea.

Nationen! har bedt Nordea svare på, hvorfor Henrik ikke kan få en konto - og hvad han skal gøre for at få en. Deres svar kan du læse nedenfor. Henrik brev fortsætter således:

Og jeg betaler min gæld
- Tiden gik, og corona rammer Danmark, og jeg får godkendt min kompensation fra staten hurtigt, men får så at vide jeg ikke kan modtage den da jeg ikke har en erhvervskonto, som de kan tilknytte en nemkonto til.

- Jeg kontakter så Nordea, som stadig ikke vil hjælpe mig medmindre jeg betaler mit rki ud på knap 7.500.

- Det gør så jeg samme dag - selv om det er mange penge på det tidspunkt - og giver dem besked.

Men nu har Nordea ikke appetit
- Dagen efter kontakter min bankrådgiver mig - han fortæller, at de ikke har appetit på branchen (tattoo studio) og ikke vil løbe en risiko.

Henrik og bankrådgiveren var ikke helt på talefod. Screenshot af SMS, dateret juni 2020.
Henrik og bankrådgiveren var ikke helt på talefod. Screenshot af SMS, dateret juni 2020.
 

- Det på trods af, at de dagen inden lovede mig dette.

- Min bankrådgiver er direktør i min filial, og jeg har bedt om at få en anden bankrådgiver, da vi ikke er på god talefod.

- Men det må jeg ikke og jeg er nu endt i en fastlåst stilling uden udsigt til ændring.

- Jeg har 144.000 kr på vej fra erhvervsstyrelsen plus knap 15.000,- på min mobilepay konto, jeg ikke kan få udbetalt - uden noget reelt grundlag end at de ikke har lyst.

Jeg skal til at ansætte og har travlt
- Jeg skal til at ansætte 4-5 ekstra folk og har bookinger 5 uger frem, så at de betegner mig som en usikker branche kan kun være deres fordom.

- Rent forretningsmæssigt fungerer jeg ikke anderledes en massøren og behandleren med booking, depositum og ganske lidt varesalg iform af cremer og lignende.

- Kan det virkelig være rigtigt i en tid som denne hvor staten står klar til at hjælpe min forretning men banken der tjener på det ikke lige vil?

- Jeg håber at dette opråb kan skabe opmærksomhed på et problem som rigtig mange selvstændige slås med i øjeblikket, skriver Henrik, og i det svar, Nordea i dag har sendt til nationen!, ser det ud til, at Nordea alligevel gerne vil involvere sig i tattoo-branchen.

Nordea: Vi kommer nogen gange skævt ind
- Vi kan desværre ikke kommentere på konkrete kundesager pga. vores tavshedspligt.

- Vi er oprigtigt ærgerlige, når der er kunder, der oplever at løbe ind i problemer, når de gør forretning med os.

- Gennem de sidste måneder har vi befundet os i en meget uvant situation pga. af coronakrisen.

Men vi sørger for at rette op
- Vi har løbet ekstra stærkt for at hjælpe alle vores kunder, og vi har hjulpet langt størstedelen i denne svære tid.

- Men når tingene går stærkt, sker det desværre nogle gange, at vi kommer skævt ind i en sag og laver en fejlvurdering.

- Så snart vi bliver opmærksomme på det, sørger vi for at få rettet op på det på bedste vis sammen med den enkelte kunde, skriver Frank Vestergaard-Olsen, der er ansvarlig for mindre erhvervskunder i Nordea Danmark til nationen!, men hvad tænker du?

320 kommentarer
Vis kommentarer