Tesfaye: Vi må sige stop

13.000 migranter/flygtninge forsøger lige nu at krydse grænsen fra Tyrkiet til Grækenland, og der bliver brugt tåregas og vandkanoner, for at holde dem ude. Danmark støtter Grækenland

Grækenland har brug for vores opbakning - ikke vores fordømmelse, skriver Mattias Tesfaye om situationen på den græsk/tyrkiske grænse, som immigranter begyndte at vælte ind over i slutningen af februar. Video: AP/Reuters/Ritzau Scanpix

- En fuldkommen forbryderisk kynisme fra Tesfayes side ligger i ordene på denne her kommentar.

- Han taler som om det er mennesker, der har et frit valg. Det er decideret kvalmende.

- Og det er desuden udtryk for en særdeles udspekuleret manipulation, at nævne bruttotallet for mennesker, der har modtaget opholdstilladelse.

Tåben Tesfaye
- Sidst men ikke mindst er det udtryk for hovedrystende dumhed, uvidenhed og mangel på almen dannelse at kæde flygtninges behov for asyl sammen med demokrati og at legitimere regeringens menneskefjendske afvisning af flygtninge i hensynet til demokratiet.

- Men tåben udtaler jo blot folkedybets forstyrrede og moralsk retningsvildledte bevidsthed - og jeg tænker at han befæster sin folkelige popularitet gennem det.

- Føj for en stinker.

 

Vi må sige stop til de illegale
Sådan skriver Anders N. i en af de mere kritiske af de 422 kommentarer, der foreløbig er skrevet på integrationsminister Mattias Tesfayes Facebook-profil om den stillingskrig, der lige nu foregår på den græsk/tyrkiske grænse. Her venter anslået 13.000 flygtninge/migranter på at komme ind i EU - men de græske myndigheder vil ikke have dem, og sender dem, der lykkes med at krydse grænsen retur. Og Danmark støtter Grækenland, skriver ministeren i opslaget, der har fået mere end 1000 likes:

- Jeg får lidt kritik, fordi regeringen har besluttet at støtte Grækenland med at beskytte grænsen mod Tyrkiet. Vi vil sende et avanceret Challenger fly, patruljebåde, mandskab fra forvaret og politiet, samt varme tæpper og generatorer, der kan lave strøm.

- Vi er ikke igang med at bygge en mur, der skal holde alle ude. I 2019 fik over 70.000 udlændinge faktisk opholdstilladelse i Danmark. De kommer for at arbejde, studere, være sammen med familie og meget andet. Danmark er et åbent land.

Andre stiller sig pænt op i køen
- Men disse mennesker stillede sig pænt op i køen, ansøgte og opfyldte kravene som Folketinget har fastsat.

- Når andre forsøger at krydse grænserne til Europa illegalt og dermed kortslutter demokratiets love, må vi sige STOP!

- Det er helt reelt, hvis folk ønsker at komme til Europa for at arbejde og få en tilværelse. Men så må de søge ligesom alle andre. Der er ikke fri indvandring.

Grækenland har brug for opbakning - ikke kritik
- Dette princip forsvares i disse dage af Grækenland. De har brug for vores opbakning - ikke vores fordømmelse, skriver ministeren, og ser man på antallet af likes på de forskellige kommentarer, så har regeringen valgt den rigtige linje:

- Selvfølgelig skal vi hjælpe Grækenland med at beskytte deres grænser.

- Det er på høje tid, synes jeg, skriver Anette W, der har fået 144 likes således, og Jan K mener ministeren gør det godt:

- Jeg er stolt af, at vi i DK har en minister som dig.

Godt gået Tesfaye
- Du skal også have ros for altid at tage tingene helt roligt, og undlade at hidse dig op, selv om journalisterne stiller det samme tåbelige spørgsmål igen og igen.

- Godt gået, skriver Jan.

Ifølge den tyrkiske avis Hurriyet stoppede græske betjente mere end 1500 migranter/flygtninge fra søndag morgen til mandag morgen, Foto: AFP
Ifølge den tyrkiske avis Hurriyet stoppede græske betjente mere end 1500 migranter/flygtninge fra søndag morgen til mandag morgen, Foto: AFP
 

1000-1500 af de svageste og yngste
På et måde mellem Tyrkiet og EU i går blev det aftalt, at der skal kigges nærmere på den aftale, der blev indgået i 2016. En aftale, der indtil sidste uge betød, at Tyrkiet ville holde flygtninge/migranter tilbage.

 

Og den tyske regering meddelte, at de sammen med andre EU-lande i en 'koalation af villige'  vil tage et antal børn fra de overfyldte migrantlejre på de græske øer.

 

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 Grækenland har brug for vores opbakning - ikke vores fordømmelse, skriver Mattias Tesfaye om situationen på den græsk/tyrkiske grænse: Foto: Bulent Kilic/AFP
997 kommentarer
Vis kommentarer