Testede 'trådløst baglomme tyveri' på værtshus: Sku' ha' prøvet med 350 kr

Anne arbejder på et værtshus, og i går legede hun og kunderne 'trådløs tyveknægt og intetanende bargæst' med Dankort-terminalen. Resultatet kom bag på alle

- Hej.

- Jeg vil gerne have, at det her kommer frem, for jeg tror faktisk de allerfleste vil blive overraskede over, hvor let det er at bruge en dankort-terminal til at stjæle fra andre.

Kommer meget tæt på folk
Sådan lød det i går i nationen!-telefonen, da Anne, der arbejder på et værtshus, ringede for at fortælle om den test af sikkerheden med de trådløse Dankort-terminaler hun og værthusgæsterne netop havde foretaget.

- Ved travlhed kommer man meget tæt på folk, vi maser os til tider gennem mængden af folk.

- Først satte jeg den på 50 kr, og gik hen til en af gæsterne, der sad i baren. Hans Dankort var i pungen, der lå i baglommen.

- Det virkede, og så prøvede vi igen - denne gang med 1 kr, men vi lagde Dankortet ind mellem nogle andre kort. Det virkede også.

Plastikhylster stopper den heller ikke
- Så var der en gæst, der havde en plastic-holder til kort, men jeg kunne stadig hæve penge - den gang 2 kr.

- Vi prøvede også at pakke pungen ind i sølvpapir, men den eneste gang, jeg ikke kunne hæve fra gæsternes kort, var da vi kom det ned i pengekassen, lyder det fra Anne, der gerne vil advare andre om hvor let det er.

-  Nu gjorde vi det endda med små beløb, men vi sku' have prøvet med 350 som er maks.

Det her skal frem
- Jeg vil gerne have, at det her kommer frem, for jeg tror faktisk de allerfleste vil blive overraskede over, hvor let det er at bruge en dankort-terminal til at stjæle fra andre.

- Anne har også sendt et foto af den måde, de testede 'trådløst tyveri' på, men hvad tænker du?

Testen foregik nogenlunde som på fotoet, altså med terminalen få cm fra Dankortet, men tror du, at du ville du lægge mærke til, at nogen var ved at udføre et trådløst baglomme tyveri?

Nets: Trådløst giver faktisk mere sikkerhed
Nets oplyser til nationen!, at misbrug af kort ved kontaktløse køb uden PIN udgør en forsvindende lille del af det samlede kortmisbrug, selvom vi faktisk betaler kontaktløst mere end hver anden gang.

- Det er fortsat afluring af PIN-koden, og efterfølgende misbrug i pengeautomater, der udgør den største trussel. Her er er kontaktløse betalinger faktisk med til at gøre, at vi ikke skal bruge vores PIN i flere købssituationer, hvor man almindeligvis er i størst risiko for at blive afluret af en kriminel.

- Vi er bekendt med det scenario, hvor man aflæser kort på afstand – evt. gennem en lomme – og dermed er i stand til at gennemføre en kontaktløs betaling under 350 kr. (indtil man bliver mødt med en jævnlig kontrol med krav om PIN indtastning som sker efter et antal køb under beløbsgrænsen).

- Det er blot ikke et scenario vi har oplevet i praksis som et problem, også fordi vi hurtigt vil kunne identificere den terminal og dermed forretning/terminalejer, der står bag dette misbrug, og få den lukket ned og gjort pågældende ansvarlig.

- Faktisk findes der ingen kendte eksempler på, at kriminelle herhjemme har anvendt denne fremgangsmåde for at foretage kortmisbrug.

- Hvis du har flere kort med en kontaktløs funktionalitet liggende sammen, evt. i en pung eller et kortholder, så vil terminalen modtage flere signaler på én gang. Her vil terminalen typisk afvise at gennemføre betaling og svare, at man kun skal aflæse ét kort,skriver Nets til nationen!, men hvad tænker du?

Frygter du at blive udsat for et trådløst tyveri?

Se resultat

Frygter du at blive udsat for et trådløst tyveri?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Gode råd fra Nets til kortholder
- Opbevar dit kort et sted, hvor det ikke er tilgængeligt for andre, så du ikke risikerer at få afluret kortoplysninger afluret, aflæst eller få kortet stjålet.

- Hvis du oplever et træk på din konto, du ikke kan vedkende dig, så skal du gøre indsigelse hos din bank, som vi sørge for at pengene føres retur.

- Hvis du oplever et misbrug på dit kort uden brug af PIN, eksempelvis en kontaktløs betaling, så vil du altid blive dækket af din bank.

 

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen