Til alle dumme og bange danskere: Læs her inden du skyder en ulv

Der døde nogle kronhjorte, men til gengæld blev træerne højere og bæverne og fuglene fik det bedre, da der blev sat ulve ud i Yellowstone Nationalpark, skriver Chris, der synes vi skal passe på med at lade vores frygt bestemme vores handlinger

Vi skal ikke lade vores frygt styre - for vi er jo ikke hulemænd mere, skriver Chris F., der synes at ulve skal have lov til at leve i Danmark. Arkivfoto: Colourbox/Claus Lunde
Vi skal ikke lade vores frygt styre - for vi er jo ikke hulemænd mere, skriver Chris F., der synes at ulve skal have lov til at leve i Danmark. Arkivfoto: Colourbox/Claus Lunde

- Jeg bliver ærgerlig over at se, granvoksne mænd og kvinder, der uden tanke for naturens gang og helhed generelt, ønsker at skyde ulve og andre rovdyr, som potentielt kan udgøre en sikkerhedsmæssig risiko for det enkelte individ.

- Jeg ser flere kommentarer, hvor budskabet dybest set er; 'hjælp jeg er bange for dette dyr, vi må slå det ihjel'.

Vi er ikke hulemænd mere
-  Dette er simpelthen så tæt på hulemands-mentalitet, som man overhovedet kan komme. Vi er i Danmark, som udgangspunkt veluddannede og tænkende individer, men mange formår ikke at se ud over deres egen næsetip.

- De lader simpelthen frygten styre deres holdninger, meninger og gerninger.

Se også: Farfar: Vil have erstatning hvis ulven spiser barnebarn

Sådan indleder nationens! Chris F et indlæg om visse menneskers lyst til at dræbe de få ulve, der lever i Danmark, Chris mener at blodtørsten skyldes frygt og uvidenhed, og han har fundet et fantastisk eksempel på, hvad ulve kan gøre for naturen - det kan læse nedenfor:

- Der findes utallige eksempler på hvad der sker, når vi handler ud fra frygt, og de færreste af disse, er hverken velovervejet, eller rigtige for helheden.

Vi er jo blevet klogere
- Se blot på vores landbrug, som gennem mange år har været bange for at skifte til økologi, af frygt for at miste omsætning, på trods af at ingen af dem er i tvivl om rigtigheden af, ikke at sprøjte.

- Med tiden, er vi blevet en smule klogere på nogle af de konsekvenser sprøjtningen har for både miljø og menneskets sundhed. På trods af dette går udviklingen af den økologiske landbrugsdrift fortsat langsomt, selvom vi ved konsekvenserne af denne sprøjtning er enorme, og vi stadig ikke har den fulde forståelse.

- Jeg forstår selvfølgelig at man er bange for, at ens lille 'buller-nuller' er i fare, eller at ens indtjening kan blive berørt, men det er nu engang sådan, at livet er farligt - så farligt at vi alle en dag dør af det. Men det gør ikke, at vi skal gøre os til herre over liv eller død, og slet ikke på så begrænset et grundlag.

Og vi skal ikke tro at vores ego kan styre naturen
- Hvis vi ønsker at kunne give bare lidt videre af det, generationer før os har kunnet nyde godt af, bliver vi nød til at begynde at se helheden i stedet for fragmenterede problemer. Hvis vi blot regerer på delproblemer uden hensyntagen til helheden, så bevæger vi os i en retning som ingen af os i virkeligheden ønsker.

- De mange kommentarer og indlæg – er blot endnu et eksempel i rækken – der viser menneskets utilstrækkelighed i forhold til naturen. Vi bør, og skal, ikke tro at vores uoplyste ego kan forstå eller styre naturen – dertil er vi desværre endnu ikke tilstrækkelige som mennesker.

Først spiste ulvene en håndfuld kronhjorte
- Det vises på bedste vis i videoen om Yellowstone Nationalpark, hvor genindsættelsen af ulve i parken, fik helt uventede positive konsekvenser for naturen og det øvrige dyreliv.

- I 1995 blev et lille antal ulve udsat i Yellowstone Nationalpark, hvor de ikke havde været repræsenteret i 17 år. Da man gjorde dette, var der et utal af mennesker, som frygtede for ulvenes indvirkning på det øvrige dyreliv.

- De 17 år uden et 'top rovdyr', havde fået kronhjortebestanden til at stige drastisk (præcis som vi ser det i Danmark).

- Selvom om genindsættelsen af ulvene betød at en håndfuld kronhjorte blev til ulvefoder, betød det også at kronhjortene nu ikke kunne færdes frit, hvor det passede dem, og de begyndte at holde sig væk fra åbne områder.

Men så begyndte træerne at vokse - og fuglene kom tilbage
- Derved skød vegetationen op i disse områder, og blev mere mangfoldig.

- Træerne blev op til 4 gange højere, og det medførte at flere småfugle kom til området.

Så kom bæverne - og deres dæmninger tiltrak ænder og fisk
- Grundet de flere træer, kom flere bævere til, som byggede dæmninger.

- Disse dæmninger blev hjemsted for flere oddere, reptiler, rotter, fisk og ænder.

- Ulvene regulerede desuden bestanden af prærieulve, som afstedkom flere kaniner og mus.

Og flere rovfugle, mink og bjørne
- Denne udvikling betød flere rovfugle, minke, ræve og grævlinger.

- Derfor kom der flere ådsler, og dermed flere ådselædere, såsom bjørne og rovfugle.

- De flere bær på træerne, blev nu ikke spist af kronhjorte, men af bjørnene, derved flere bjørne.

- Grundet den større vegetation på åbne pladser, og nær vandløb, blev jorden mindre porøs og kollapsede derfor mindre.

- Det betød en positiv udvikling på floderne, som gav mere gunstige forhold for fisk og det øvrige flodliv.

Alt sammen positivt for naturen
- Alt sammen en udelukkende positiv udvikling for naturen, som for det frygtsomme menneske kan virke skræmmende.

- Hvis vi fremover vil have naturen, er det dog kun muligt i sin fulde mangfoldighed, og ikke tilpasset til det frygtsomme menneske.

- Den positive kæderektion der skete ved udsættelsen af ulvene, vil ligeledes forårsage en negativ kæderektion når mennesket, i deres frygtsomhed/grådighed forsøger at tilpasse naturen til at møde deres eget behov, skriver Chris F, men hvad tænker du nu?

Skal ulvene have lod til at leve i Danmark? Eller skal de skydes?

Skal det være lovligt at skyde ulve?

Er du bange for ulve?

Se resultat

Skal det være lovligt at skyde ulve?

Er du bange for ulve?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Skal forældre have erstatning fra staten, hvis ulven spiser et barn?

Se resultat

Skal forældre have erstatning fra staten, hvis ulven spiser et barn?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen