Tilfreds Telia-kunde bliver skidesur

17.000 Telia kunder skal betale 100 kroner mere pr. måned for deres TV-pakke - og Telia sælger prisstigningen bl.a ved at love nye kanaler. Men Jesper er tilfreds med de kanaler, han har i dag - og vil ikke betale mere.

Telia sætter prisen op på deres TV-pakker, fordi de selv skal betale mere for kanalerne. Og fordi deres el- og varmeregninger stiger. Arkivfoto: Jacob Waage
Telia sætter prisen op på deres TV-pakker, fordi de selv skal betale mere for kanalerne. Og fordi deres el- og varmeregninger stiger. Arkivfoto: Jacob Waage
Følg nationen!

- Kan I få en forklaring?
- Mit Telia-TV skal stige med hundrede kr. til maj, men hvorfor skal ældre mennesker betale for det?

Behøver ikke andre kanaler
Sådan skriver en ret så sur Jesper R til Nationen! om de nye priser, Telia efter lang tids tilløb for nyligt har meldt ud til 17.000 af deres TV-kunder. Den billigste pakke, Telia Basis, stiger fra 149 til 249 kroner om måneden, den, der hedder Telia Sport, stiger fra 299 til 399 kroner om måneden - og den dyreste pakke, der hedder Telia Sport & Familie, bliver også 100 kroner dyrere, så den kommer til at koste 499 kroner.

- De siger også, jeg får andre kanaler, men jeg er tilfreds med dem, jeg har, fortsætter Jesper, der ikke er den eneste, der har kontaktet Nationen! om prisstigningerne. Også på Telias Facebook-profil er der også kunder, der godt kunne tænke sig at høre Telias forklaring:

Er i trætte af jeres kunder?
- Hvorfor stiger jeres TV-pakke nu fra 149 kroner til 249 kroner - og så lige med en måneds varsel.

- Er i trætte af jeres kunder, skriver Torben N, og Nationen! har derfor bedt Telia om at svare på, hvorfor de hæver priserne, og de har sendt denne forklaring:

Telia: Vi skal selv betale mere
- I begyndelsen af marts orienterede vi 17.000 af vores kunder om prisstigninger på Telia TV, der træder i kraft 1. maj. For langt størstedelens vedkommende drejer prisstigningen sig om 100 kroner pr. måned.

- Det skal ses i lyset af, at vi har holdt priserne i ro gennem en årrække - med undtagelse af enkelte justeringer sidste år.

Elregningen er også steget
- De aktuelle prisstigninger skyldes primært højere priser på flere af kanalerne samt højere energipriser.

- Med den nye prissætning kan vi fortsat tilbyde nogle af markedets billigste tv-pakker. Telias underholdningstilbud tæller også streamingløsninger fra f.eks. Netflix, HBO Max, Discovery+ og TV2 PLAY, så vi har noget på hylderne, der passer til de fleste familiers ønsker og behov, skriver Telia, men hvad siger du?

BREAKINGBREAKING

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner endnu en katastrofe

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+