Timeløns-Lars tjekkede sin pension: Fik et chok

Tre dage før juleaften vedtog Folketinget, at danskerne skal arbejde et år længere, før man kan få folkepension. Det synes Lars slet ikke har fået nok omtale

I Danmark kan de unge se frem til at få knap en fjerdedel af voksenlivet på pension, mens det i andre lande er en tredjedel. Arkivfoto: Daniel Hjorth
I Danmark kan de unge se frem til at få knap en fjerdedel af voksenlivet på pension, mens det i andre lande er en tredjedel. Arkivfoto: Daniel Hjorth

- Jeg er privatansat timelønnet i en stor virksomhed. Jeg er 49 år.

- Generelt er jeg glad for at arbejde, men jeg vil da også gerne kunne nyde nogle gode pensionistår.

- Nu skal I så høre.

I december var min pensionsalder 68 år
- I midten af december var jeg inde på Industriens Pensions hjemmeside for lige at følge med i afkast etc.

- Min pensionsalder var på det tidspunkt 68 år.

- Men så her i dag tjekkede jeg min pension igen - og wupti, så var min pensionsalder pludselig 69 år.

Den har de ikke reklameret meget for
Sådan indleder Lars P et brev til nationen! om retten til folkepension - og hvor gammel man skal være, før man kan få den. Lars blev rystet over udsigten til, at han nu skal arbejde ét år længere, og han troede faktisk i første omgang, at der var tale om en fejl. Men som du kan læse og se nedenfor, så er det helt korrekt - og det synes Lars fortjener en debat på nationen!. Hans brev, som du gerne må dele med andre, der er interesseret i pensionsalder og måske også nogle af ansvarlige politikere - fortsætter nemlig således:

- Jeg troede - naivt - at der var sket en fejl, og kontaktede mit pensionsselskab.

- Men den flinke medarbejder kunne desværre bekræfte, at han godt nok lige havde hørt om, at Folketinget inden jul havde valgt at sætte pensionsalderen op igen.

- Det har de da vist ikke reklameret meget med.

Mange vil jo være totalt nedslidte
- Ingen af mine kolleger vidste det heller

- Nu sidder jeg så og tænker over, hvor fagforeningerne har været.

- Mange af os vil jo være totalt nedslidte, hvis vi da overhovedet overlever til pensionen, skriver Lars, og på Folketingets hjemmeside kan man klikke sig frem til lovforslag nr. 105, der blev vedtaget 21. december:

Arbejd til du er 73 år
Ældre Sagens hjemmeside kan man klikke og se, hvad ens forventede pensionsalder er. Og hvis man er 30 år, kan man således se frem til at skulle arbejde til man er 73 år.

 

Fra Ældresagen.dk. Screenshot
Fra Ældresagen.dk. Screenshot

 

Lars synes, det er for galt at danskernes pensionsalder bliver hævet, men på Fagbladet 3F's side - som er et af de få steder, hvor lovforslaget er blevet omtalt - skriver Michael N, at han er helt med på at skulle arbejde længere:

Men økonomien skal jo hænge sammen
- Økonomien skal jo hænge sammen. Højere levealder har jo en proportional sammenhæng med højere omkostninger til antal betalte år på folkepension.

- Pensionsalderen SKAL gradvist hæves i takt med forøgelsen af levealderen, ellers hænger økonomien simplethen ikke sammen.
- Kan helt objektivt, simpelthen ikke se problemet, eller finde et passende alternativ.
- Er en person ikke arbejdsdygtig mere, findes der altså en løsning der hedder førtidspension.

Et forhøjet bump for en masse mennesker
- Problemstillingen er at folkepensionsalderen ikke er hævet i takt med gennemsnitslevealderen for længe siden, og dermed kommer der et forhøjet bump i vejen for en masse mennesker, skriver Michael N, der oplyser at hans personlige forventede pensionsalder er 71 år, men hvad tænker du?

Danske unge skal arbejde mest af alle

Tal fra de vestlige landes samhandelsorganisation OECD viser, at danske unge har udsigt til den korteste andel af voksenlivet som pensionister af alle i OECD-landene.

Det skyldes beslutningen om at lade pensionsalderen stige i takt med middellevetiden og en kontant afregning for højere middellevetid, som betyder, at flere leveår er lig med flere arbejdsår.

Se grafen hos Finans.dk her

I flere andre lande stiger pensionsalderen også, men her er bytteforholdet ikke en til en. Det vil sige, at en del af levetidsforøgelsen går til flere arbejdsår, mens resten går til flere pensionistår.

I Danmark står de unge til at få knap en fjerdedel af voksenlivet på pension, mens det i andre lande er en tredjedel.

Kilde: Finans.dk

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 I Danmark kan de unge se frem til at få knap en fjerdedel af voksenlivet på pension, mens det i andre lande er en tredjedel. Arkivfoto: Daniel Hjorth
502 kommentarer
Vis kommentarer