Tjener får tæsk og dødstrusler: Serverer alkohol i Ramadan

Heftig debat i Frankrig efter overfald i Nice. En muslimsk tjener blev overfaldet af to andre muslimer, fordi hun serverede alkohol

- Du burde skamme dig over at servere alkohol i Ramadanen.

Sådan sagde en forbipasserende mand til den unge kvindelige tjener, der passede udendørsserveringen på Vitis Cafe i den franske riviera-by Nice i mandags, og tilføjede, at han ville hænge hende, hvis det var ham, der var gud.

Religiøs fundamentalisme
- Men du er ikke min Gud, svarede den muslimske kvinde, der nu fik at vide, at hun var en beskidt luder - og et slag i ansigtet, skriver den britiske avis TelegraphHefitifog den franske avis 20minutes.

Og fordi episoden blev optaget på overvågningskamera, er politiet og adskillige franske politikere gået ind i sagen.

- At overfalde en tjener, fordi hun serverer alkohol, viser os, at kampen mod religiøs fundamentalisme haster, skriver parlamnetsmedlem Eric Ciotti fra Sarkozys parti

Og Front Nationals Florian Phililipots kommentar lyder:

- Situationen i Frankrig bliver mere og mere obskur.

Politiet har identificeret, men ikke anholdt, de to mænd, der blev provokeret af alkohol-serveringen, men hvad tænker du?

Se også: Værtshuse udsat for hærværk og afpresning: De råber, at 'Nørrebro hører under sharia'

For en måned siden var der stor debat om alkohol på Nørrebro, efter at Heidi Dyr­ne­sli fra Café Heim­dal ved Nør­re­bro Sta­tion i København fortalte om en speciel oplevelse:

- For nylig kom nogle unge mænd ind på baren og råbte, at alle gæster skulle for­lade ste­det. De råbte så, at ste­det til­hø­rer dem, og at Nør­re­bro hører under sha­ria, så der ikke måtte drik­kes alko­hol, sagde hun til Radio24syv.

Hvad mener du? Er det en god ide at slappe lidt af med alkohol i ramadan-måneden?

 

239 kommentarer
Vis kommentarer