Tørklædeforbud på svensk skole fik den helt modsatte effekt

Nu er der flere elever på Prästamossaskolan end nogensinde før, der går med tørklæde

Siden valget i 2018 har mindst 23 svenske kommuner fremsat forslag om at indføre tørklædeforbud på skoler og institutioner.

Skurup Kommune er indtil videre den eneste kommune, hvor der allerede eksisterer et sådant forbud.

Se også: Muslimske piger kalder hende 'verdens største luder'

Men på kommunens største kommunale folkeskole, Prästamossaskolan, har forbuddet fået den helt modsatte effekt.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT, som blandt andre Berlingske har citeret.

Da tørklædeforbuddet blev vedtaget i kommunen, ville det ramme fem elever og fem ansatte, som hidtil har gået med tørklæde. Men rektoren har nægtet at indføre det på skolen, og nu er antallet af personer, som forbuddet ville gå ud over, vokset til 20 personer.

Se også: Tørklædet var vigtigst: Muslim sagde op efter fire dage

- Det er en stigning på 400 procent i antallet af piger med tørklæde. Jeg tolker det som, at man er stolt over sig selv og sin kultur. At man bestemmer over sig selv og sin krop, siger skolens rektor, Mattias Liedholm, til det svenske nyhedsbureau.

Rektor får trusler
Skurup Kommune er ifølge TT den eneste kommune, der har vedtaget et tørklædeforbud på skoler og institutioner. Siden valget i 2018 har 23 ud af landets 265 kommuner rejst forslag om et forbud. Seks kommuner har indtil videre stemt om det.

Se også: Protest mod tørklædeforbud: Min datter skal bære hijab nu

Mattias Liedholm fortæller, at hans beslutning om ikke at implementere kommunens forbud mod tørklæder har ført nogle ret voldsomme reaktioner med sig.

- Jeg har fået tilsendt videoer af kvinder, der bliver stenet til døde. Jeg har modtaget postkort og breve, der bliver sendt hjem til min familie, siger rektoren.

Berlingske har delt artiklen om Prästamossaskolan på Facebook, hvor meningerne er delte om tørklædeforbuddet i Skurup Kommune i Sverige.

'Forbuddet strider mod den svenske skolelov, sådan noget kan kommunerne ikke bare sidde og finde på ved deres småracistiske aftenkaffe. Den rektor der et sådant forbud vil risikere fyring', lyder det blandt andet i en af kommentarerne, mens en anden skriver:

'Skoler og uddannelsesinstitutioner bør og skal være religiøs neutrale. Derfor bør religiøse symboler blive hjemme'.

Men hvad mener du?

555 kommentarer
Vis kommentarer