Tøsede studenter tager sabbat-år: Jeg står op kl. 5 hver morgen

Er der for meget fokus på studenter, og for lidt på folk, der lever af - og uddanner sig til - håndens arbejde? Det mener Ehab, der selv er student

Jeg håber, at vi en dag når dertil, hvor de unge mennesker, der i løbet af året får et svendebrev i hånden, får lige så meget ros, konfetti, champagne og omtale i medierne - som studenterne gør, skriver Ehab.
Jeg håber, at vi en dag når dertil, hvor de unge mennesker, der i løbet af året får et svendebrev i hånden, får lige så meget ros, konfetti, champagne og omtale i medierne - som studenterne gør, skriver Ehab.

- Selvfølgelig skal vi rose alverdens studenter, uanset hvad farve din hue måtte have.

- Jeg håber dog, at vi en dag når dertil, hvor de unge mennesker, der i løbet af året får et svendebrev i hånden, får lige så meget ros, konfetti, champagne og omtale i medierne - som studenterne gør.

- Vi trænger til lidt mere respekt og anerkendelse af håndens arbejde.

Knoklet i 3-4 år uden at få anerkendelse
Sådan skriver Ehab A i et læserbrev til nationen!, om de mange artikler og TV-indslag om de såkaldte superstudenter, der lige nu fylder mediebilledet.

I en fremmedhadsk tid: Stolt søster roser Abdullas snit på 12,7

Ehab, der selv har en studentereksamen, vil gerne påpege, at det er på tide vi også sætter fokus på de unge, som IKKE har en studentereksamen. Dermed lægger han sig samme side som den 23-årige morgenmadsvært Daniel, der forleden skrev, at han ikke har taget en uddannelse - men at han har et arbejde. Ehabs brev fortsætter således:

Daniel fik aldrig studenterhue: Til gengæld har jeg arbejde

- Der er mange ambitiøse unge, som gennemføre en erhvervsuddannelse, hvor de har knoklet hårdt i 3-4 år, uden at få den mindste form for anerkendelse via mediedækning.

Kun studenter er 'gode nok'
- Derfor synes jeg det er uretfærdigt, at man kun bliver anset som værende 'god nok', hvis man har en studentereksamen, skriver Ehab. På Ekstra Bladets Facebookside skriver Christian K - der bliver klejnsmed i morgen - også, at der 'Alt for meget fokus på studenterne':

- Jeg er færdig som klejnsmed på fredag.

- Det er en erhvervsuddanelse, og dem er der slet ikke fokus på, selvom at det er sådan en som mig der skal holde gang i Danmarks vækst.

-  Den uddannelse jeg har taget, som varer 4 år, er Danmarks fremtid.

Trætte studenter skal holde pause et år - jeg står op kl. 5
- Forresten brokker studenterne sig over, at 'uhh det er så hårdt at gå i skole', og hvis man spøger dem om hvad de skal lave bagefter svarer mere end 60% at de skal have et sabbat år, hvor de ville slappe af fordi det har været hårdt at gå i gym.

- Jeg står op hver dag 5 gange om ugen kl 05:00, møder ind på arbejde og har fri kl 15:00 og har kun 5 ugers ferie om året.

- Imens brokker studenterne sig over, at de har det hårdt, skriver Christian.

Har Ehab, Daniel og Christian en pointe? Er der for lidt respekt for håndens arbejde?