Tony smidt på gaden efter brutal slåskamp - uden sin Playstation

nationen! har fået et brev fra en desperat borger, der gerne vil have et godt råd. Han savner nemlig sin Playstation og han mener, den er forsvundet på forsorgshjemmet Skansegården.

Tony har sendt et brev og to billeder til nationen!
Tony har sendt et brev og to billeder til nationen!

- Jeg flyttede ind på Skansegården for ca 4 mdr siden og kort efter jeg flyttede ind blev jeg indlagt på psyk i Hillerød.

- Jeg var indlagt i ca 1 uge, hvorefter jeg tog tilbage på Skansegården.

- Men mit værelse var nu givet til en anden og 3-4 af de andre beboere var ved at pakke mine ting fra første værelse ned, da jeg trådte ind af døren.

Fik stjålet 900 kr og gav en mand tæsk
- Jeg fik så et nyt værelse – men det havde jeg kun ganske kort, fordi en medbeboer stjal 900kr fra mig, hvilket jeg blev så vred over, at jeg tæskede ham, så han bl.a brækkede armen.

- Jeg blev jeg smidt ud, bedt om at forlade stedet med det samme, hvilket jeg selvfølgelig gjorde.

Nu mangler jeg min iPad og Playstation
Sådan indleder Tony F et brev til nationen! om den triste situation han er havnet i efter et mindre succesfuldt ophold på forsorgshjemmet Skansegården i Hillerød. For da Tony var gået uden for fik han at vide, at hans ting ville blive pakket ned og deponeret i maks tre måneder, og at han ikke selv måtte have noget med nedpakningen at gøre:

- 2 måneder efter kørte min mor og jeg så op for at hente mine ting, og jeg fik mit fjernsyn og nogle kasser, men kunne se der manglede noget tøj, og min Playstation og en iPad.

- Personalet sagde: Der er ikke mere og så låste de den container, hvor mine ting var sat.

- Jeg har flere gange ringet - og venligt – spurgt, om de ikke nok ville se efter en pose/sæk eller kasse mere, men beskeden er den samme: Der er ikke mere.

- Jeg har også personligt været forbi og spurgt om jeg ikke nok kunne få lov at kigge - men det nægter de at lade mig gøre, skriver Tony F, der tænker, at andre måske har været i samme situation, og derfor kan give et råd om, hvordan han kan få sin Playstation igen. I i det lidt kryptiske svar Skansegården har sendt til nationen!, er det nemlig svært at se, om de vil hjælpe ham yderligere: 

Vi har stort set aldrig nogen ledige værelser
- Skansegården er et forsorgshjem med 72 pladser samt et natherberg med 8-12 pladser under Region Hovedstadens Center for Forsorg og Behandling.

- Et forsorgshjem er et midlertidigt botilbud til mennesker, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig og samtidig har særlige sociale problemer.

- Skansegården er meget søgt tilbud, som stort set aldrig har ledige værelser.

- Derfor er vi nødt til at have meget klare regler for opbevaring og mængden af personlige ejendele.

- Beboerne orienteres om reglerne ved indflytning og løbende under opholdet.

Vi vurderer konkret om kravet kan dokumenteres
- Det er meget sjældent, at beboere oplever, at deres personlige ejendele og effekter forsvinder.

- Og det er kun personalet, der har adgang til den låste container.

- I de få tilfælde, hvor effekter bortkommer, vurderer vi konkret, om kravet kan dokumenteres, og i givet fald erstatter vi, skriver Centerchef for Center for Forsorg og Behandling, men hvad tror du?

1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Tony har sendt et brev og to billeder til nationen!
162 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere