Træt af ’blå tape’: Vil have nyt hus

To gange har der været vandskade i rækkehuset i Rødovre, men det er ikke nok til, at beboeren bliver tilbudt en ny bolig

- Jeg er lejer hos KAB Bolig og bor i rækkehus i Rødovre.

- Jeg fik vandskade 12. februar 2021.

- De satte kun noget blå tape op - ingen fugtsuger og ingen kontakt til boligforeningen de første mange uger.

- Og nu er gulvet smadret så meget, at der skal mere byggearbejde til.

Vil genhuse mig midlertidigt
Sådan indleder ZA et brev til nationen! om at bo til leje i et dobbelt-vandskadet hus – og om en udlejer, der ikke vil tilbyde en anden bolig. ZA bryder sig nemlig ikke om at bo i et hus, hvor hun to gange har oplevet, at vandet fosser ud af væggen. Hendes brev, som nationen! har bedt KAB kommentere, fortsætter nemlig således:

- Har haft en skriftlig korrespondance med kundeservice-direktøren i KAB, men da det er en principiel sag, har de henvist mig til LLO.

- Så jeg har boet i et ubeboeligt hus siden 12. feb.

- Det er anden gang på under ét år, der er vandskade – samme sted.

Men jeg vil genhuses permanent
- Og KAB vil genhuse mig i 4 mdr., men jeg vil have permanent genhusning og ikke midlertidig, skriver ZA, og nationen! har spurgt KAB, hvorfor en lejer gentagne gange skal udsættes for vandskade - og hvorfor de ikke bare tilbyder en lejer, der har været udsat for to vandskader, en anden bolig, og kundechef Claus Bjørton oplyser, at udbedringen af skaden i ZA's bolig HAR taget lang tid:

- Det er heldigvis sjældent, vi ser så lange udbedringstider.

KAB: Huslejen er billig - 8000 kr.
- Danmarkshuse, som rækkehuset ligger i, er en af efterhånden mange Almenbolig+-bebyggelser, hvor beboerne for en lav husleje tager del i almindelig vedligehold af området i stedet for administrativt personale og viceværter.

- Det udløser huslejerabatten.

- Den lokale bestyrelse og beboerne selv står for at lave aftaler om reparationer og så videre.

- Sådan må det være, når der ikke er noget driftspersonale at lønne, og heldigvis er de fleste glade for konceptet – i det her tilfælde får du et nyt rækkehus til 8000 kr. i husleje op ad naturskønne Vestvolden.

Der er ikke grundlag - sådan er reglerne
- Da boligen som sådan er vurderet beboelig af skadeservicefirmaet SSG, om end reduceret med ca. 7 kvm, hvor denne vandskade udbedres, er der ikke grundlag for at tilbyde permanent genhusning af familien.

- AKB Rødovre er en almen boligorganisation, hvor udlejning sker efter venteliste, for sådan er reglerne, og KAB følger reglerne.

- Boligen er dog ikke beboelig, når der kommer håndværkere.

Beboerens egen forsikring skal i spil
- Her skal beboerens egen forsikring genhuse.

- Det har taget lang tid, men er ude af vores hænder.

- Så længe familien er i boligen, kan afdelingens håndværkere ikke starte arbejdet, skriver kundechefen, men hvad tænker du?