Trafikminister: Ingen bøder i 2 måneder

Vi skal tage bestik af den alvorlige situation, vi befinder os i som konsekvens af coronavirussen, og midlertidigt give bilejerne mere ro, så de ikke skal skynde sig ned til synshallen for at få bilen synet, hvis ikke de føler sig trygge ved det, siger transportminister Benny Engelbrecht nu.

Ministeren vil suspendere sanktionen for at overskride en synsfrist, så køretøjsejere, som fra og med den 15. marts 2020 til og med den 15. maj 2020 har overskredet eller kommer til at overskride den synsfrist, der fremgår af synsindkaldelsen fra Færdselsstyrelsen, ikke risikerer at få en bøde eller at få inddraget køretøjets nummerplader. Arkivfoto.
Ministeren vil suspendere sanktionen for at overskride en synsfrist, så køretøjsejere, som fra og med den 15. marts 2020 til og med den 15. maj 2020 har overskredet eller kommer til at overskride den synsfrist, der fremgår af synsindkaldelsen fra Færdselsstyrelsen, ikke risikerer at få en bøde eller at få inddraget køretøjets nummerplader. Arkivfoto.

- Kære Politikere, kære Samfund

- Som Coronasmittet undrer jeg mig over prioriteringen af nedlukning i Danmark.

- Jeg har været stærkt påvirket og tæt på indlæggelse på trods af min unge alder! Høj feber i mere end 10 dage, samt påvirket vejrtrækning...

- Det her er ikke blot en forkølelse!!

40 biler hver dag
Sådan indleder Jeanette N en text, som Kim R har fundet på Facebook og sendt videre til nationen! om corona, smittefare - og en lillebror, der er forkølet og arbejder i en synshal.
Jeanette har ligget derhjemme og tænkt at hans bror kan smitte andre, og derfor synes han at det ville være fornuftigt, hvis de lovpligtige syn blev sat på pause. Og her til aften har Trafikministeriet så svaret nationen!, at der er lagt en pressemeddelse på ministeriets hjemmeside. Den kan du læse nedenfor, Jeanettes text fortsætter nemlig således:

-  Jeg har været fuld af beundring over jeres tilgang til Coronavirussen, samt beslutningerne. Og også den med lukninger af 'kontakt'-forretninger som frisører, massører m.v.

- Men.

- Min bror arbejder i en synshal, og nu sidder jeg helt uforstående og tænker over, hvorfor I som regering ikke sætter stærkere ind der også - og redder endnu flere borgere i DK.

- Vi har over 400 synshaller i DK - disse har tilsammen synet mere end 88.000 biler i marts måned - indtil nu..

Min bror er en smule forkølet
- Da jeg talte med min bror forleden, fortalte han, at han var en smule forkølet.

- Vi talte om, at han dagligt sætter sig ind i 40-50 biler, og altså har rigtig meget kontakt med potentiel smitte.

- Smitte, som det vi i mine øjne, har mulighed for at bremse på nuværende tidspunkt, hvis bare vi udskyder alle de lovpligtige syn i nogle måneder.

- Vi SKAL stoppe smitten - vi SKAL undgå kontakt - vi SKAL blive hjemme - så lad os passe gennemtænkt på de svage i samfundet.

- Hellere idag, end imorgen..

- Befolkningen står bag jer. 

Ministeren stopper bøder
- Det Redder Liv, skriver Jeanette, og tilsyneladende er ministeren enig. Her til aften har nationen! nemlig modtaget denne mail og et link til en pressemeddelelse:

- Tak for din mail.

- Transportminister Benny Engelbrecht vil midlertidigt ændre reglerne for eksempelvis bilsyn, så ejerne af køretøjet ikke modtager den varslede bøde og ikke risikerer, at få inddraget køretøjets nummerplade, såfremt køretøjet ikke bliver synet inden for fristen.

Og i pressemeddelelsen siger transportminister Benny Engelbrecht:

 - Færdselsstyrelsen forventer ikke, at denne midlertidige ændring af reglerne vil gå ud over trafiksikkerheden.

- Derfor synes jeg, at vi skal tage bestik af den alvorlige situation, vi befinder os i som konsekvens af coronavirussen, og midlertidigt give bilejerne mere ro, så de ikke skal skynde sig ned til synshallen for at få bilen synet, hvis ikke de føler sig trygge ved det, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Minister: Bilejere skal føle sig trygge

Færdselsstyrelsen indkalder hver uge omkring 24.000 køretøjer til syn med en frist for, hvornår køretøjet senest skal være synet. Og hvis ikke denne frist bliver overholdt, modtager ejeren en bøde og risikerer at få frataget køretøjets nummerplade. I lyset af den aktuelle situation har det givet anledning til bekymring blandt ejerne af køretøjerne, som - af frygt for at få en bøde - føler sig forpligtet til at møde op hos synshallerne, selvom de eksempelvis er syge.

Transport- og Boligministeriet vurderer, at syn af køretøjer i langt de fleste tilfælde vil kunne afholdes, så længe sundhedsmyndighedernes anbefalinger vedrørende blandt andet afstand og brug af håndvask/håndsprit overholdes.

Transportminister Benny Engelbrecht har dog forståelse for bekymringerne - særligt hvad angår borgere med nedsat immunforsvar. Han vil derfor i starten af næste uge sørge for at få hasteudstedt en bekendtgørelse, som midlertidigt ændrer reglerne, så ejerne af køretøjet ikke modtager den varslede bøde og ikke får inddraget nummerpladen, såfremt køretøjet ikke bliver synet inden for fristen.

- Færdselsstyrelsen forventer ikke, at denne midlertidige ændring af reglerne vil gå ud over trafiksikkerheden. Derfor synes jeg, at vi skal tage bestik af den alvorlige situation, vi befinder os i som konsekvens af coronavirussen, og midlertidigt give bilejerne mere ro, så de ikke skal skynde sig ned til synshallen for at få bilen synet, hvis ikke de føler sig trygge ved det, siger transportminister Benny Engelbrecht.

Ministeren vil således suspendere sanktionen for at overskride en synsfrist, så køretøjsejere, som fra og med den 15. marts 2020 til og med den 15. maj 2020 har overskredet eller kommer til at overskride den synsfrist, der fremgår af synsindkaldelsen fra Færdselsstyrelsen, ikke risikerer at få en bøde eller at få inddraget køretøjets nummerplader.

Derudover opretter ministeren et nødberedskab, som skal sikre, at visse samfundskritiske synsopgaver løbende kan varetages, hvis synshallerne beslutter at lukke ned af egen drift.

Det betyder, at visse synshaller kan blive pålagt at holde åbent. Det kan for eksempel dreje sig om syn og godkendelse af tunge erhvervskøretøjer, som benyttes til vareforsyning, transport af farligt gods, dyretransporter mv., godkendelse og registrering af udrykningskøretøjer.

Ministeren og Færdselsstyrelsen opfordrer desuden synshallerne til at iagttage sundhedsmyndighedernes retningslinjer – det gælder blandt andet i forhold til holde afstand, bruge handsker og vaske/afspritte hænder så ofte som muligt.

Kilde: Trafikministeriet

 

88 kommentarer
Vis kommentarer