Tre års fængsel til konen: Bad manden skifte tøj

Søren Papes nye lovforslag om psykisk vold er godt nyt til landets tøffelhelte, skriver advokat Peter Secher til nationen!

Fremover skal det være strafbart at tage kontrol over en persons dagligdag ved at beslutte, hvornår personen må sove, indgå i sociale sammenhænge med andre, hvilke personer vedkommende må omgås, hvilket tøj personen må iføre sig osv.
Fremover skal det være strafbart at tage kontrol over en persons dagligdag ved at beslutte, hvornår personen må sove, indgå i sociale sammenhænge med andre, hvilke personer vedkommende må omgås, hvilket tøj personen må iføre sig osv.

'Alle mænd ved, at kvinder manipulerer, og hvis det ikke virker, så styrer de deres mænd ved at påføre dem ubehag og skyldfølelse. De skælder ud, ignorerer og skaber dårlig stemning.'

'Hvilken mand har ikke hørt sig selv spørge sin samlever: ’hvad er der galt?’ og fået det usande svar: ’ingenting’.'

'Først når vi har sagt undskyld og gør, som de vil, vender stemningen tilbage.'

Se også: Av: Kvinders psykiske vold gør ligeså ondt som mænds fysiske vold

Happy wife - happy life
Sådan indleder Peter Secher et læserbrev til nationen! om den nye lov mod psykisk vold, som justitsminister Søren Pape lancerede i går - en lov, der skal sikre, at psykisk vold bliver straffet lige så hårdt som fysisk vold. Peter synes nemlig, loven er svær at forstå. Hans brev fortsætter derfor således:

Se også: Nyt lovforslag: Psykisk vold skal give tre års fængsel

'Mænd marcherer således til takterne af parolerne ’happy wife – happy life’ og ’du får ret - jeg får fred’.' 

Men det er slut nu!

Lovforslaget beskriver nemlig blandt andet psykisk vold i detaljer.

Vegansk speltsalat i stedet for pizza
’Manipulerende adfærd, som f.eks. påvirkning af forurettedes tanker, holdninger og adfærd ved udspekulerede, vildledende, agiterende eller forførende handlinger.

Den forurettede vil f.eks. kunne opleve, at gerningsmanden fordrejer en situation, sådan at gerningsmandens krænkende adfærd opleves af den forurettede som selvforskyldt.’

'Så næste gang du rydder op og gør rent i stedet for at se fodbold, fordi konen ellers skælder dig ud og lægger dig på is, næste gang hun på samme måde, får dig til at sige ’ja tak ’til økologisk vegansk speltsalat i stedet for pizza, og måske endda gentager, at du jo er blevet tyk, så er du offer for strafbar psykisk vold. '

Vækker manden hver aften - ryk direkte i fængsel
'Jeg håber min mor tilgiver mig, når jeg afslører, at hun med hård hånd styrer familiekalenderen, og at hun hver eneste aften skælder min far ud for at falde i søvn i sofaen.'

'Hun vækker ham og siger: ’Du skal ikke sove nu’. Hun er nogle gange – ligesom alle andre kvinder - blevet sur, når han er kommet sent hjem, fordi han hellere ville være sammen med personer, som hun i øvrigt helst så, at han undgik.'

'Og hun har mange gange skældt ham ud for sit tøjvalg. Når hun blev tilstrækkeligt sur, blev han ignoreret.'

Beslutter hvilket tøj en person må tage på
'Men hun skal træde varsomt fremover. For videre i lovforslaget kan man læse, at det skal være strafbart, at ...

... 'tage kontrol over en persons dagligdag ved at beslutte, hvornår personen må sove, indgå i sociale sammenhænge med andre, hvilke personer vedkommende må omgås, hvilket tøj personen må iføre sig osv., [og] at ignorere en person.’

- Når kvinder i mødregrupper, strikkeklubber og på caféer fortæller deres veninder, at deres mand er doven, tyk og dårlig i sengen, så kan de fremover fortsætte snakken i fængslet, for det er, hvad lovforslaget kalder at ´’udbrede ondsindet sladder, rygter eller intime oplysninger’, og det koster op til tre års fængsel.

- Pape har heldigvis besluttet at omdanne Statsfængslet i Jyderup til et rent kvindefængsel. Det var forudseende og klogt. - Det bliver der brug for, når straffelovens § 243 om psykisk vold træder i kraft.

Alle langvarige parforhold er i farezonen
'Som du sikkert kan regne ud, vil Pape nok sige, at det ikke er hensigten med loven at straffe kvinder som min mor. Men det er umuligt at læse sig frem til i lovforslaget.'

'Derved adskiller lovforslaget sig fra alle andre straffebestemmelser, hvor det normalt er nemt at læse, hvad man må og ikke må.'

'Vi har bestemmelser om, at man ikke må slå ihjel, stjæle eller køre mere end 50 km/t i byerne. Det er normalt nemt at vide, hvornår man er gerningsmand eller offer.' 

'Men lovforslagets eksempler passer på alle langvarige parforhold i et eller andet omfang – i hvert fald i perioder.' 

Et knæfald for krænkelseskulturen
'Derfor er spørgsmålet: Hvad er psykisk vold ? Kan man definere det umisforståeligt? Hvornår er det så groft, at det er strafbart?' 

'Kan det passe, at min mor ikke ved om hun kan fortsætte med at vække min far hver aften, eller om hun skal tilbringe de næste 3 år i Jyderup.'

'Mit hovedargument mod loven er, at friere fortolkning baseret på luftige forarbejder og dommerens fornemmelser mv. er forbundet med betydelig risiko for at blive vilkårlig', skriver Peter Secher, der mener, at loven - sammen med forslaget om samtykke ved samleje - er Papes seneste knæfald for krænkelseskulturen.

Men hvad tænker du?

226 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen