Trist brud: Betalte 1600 kr for 'væltet' vegansk bryllupskage

Et brudepar i Malmø glædede sig til at servere vegansk bryllupskage til deres 45 gæster. Men alt gik galt, og nu mener det svenske forbrugerklagenævn, at de skal have 75 procent af prisen retur

Foto fra www.arn.se
Foto fra www.arn.se

- Hvis intet andet virker, så brug selleri.

Sådan skriver Jan J i en af de kommentarer, sagen om en mislykket bryllupskage til et veganer brudepar har fået på Malmø-avisens Sydsvenskans Facebookside.

Forsinket og væltet
Kagen - som kostede 2025 svenske kroner - var nemlig slet ikke parat til aftalte tid (kl.13.00), og selv om bageren lovede at komme med den kl. 14.30, nåede han først frem kl. 14.50 - og blev nødt til at støtte de tre lag, så den ikke væltede.


En af gæsterne tog dette fotobevis. Foto: www.arn.se

- Bageren har nok lært, at han ikke skal sælge veganerkage en anden gang, skriver Louise M i en af de andre kommentarer, og IIdiko N er enig:

- Ja, man skal ikke love mere end hvad man kan holde. Og at sige, at det gik galt fordi den skulle være vegansk holder ikke, skriver Ildiko.

Giv kunden 1200 kroner tilbage
Udover det mislykkede udseende, og den forsinkede levering, var fyldet også meget flydende, men sådan er det, når man ikke må bruge almindelig creme, siger bageren, der også mener, at kagen så fin ud, da han afleverede den.

Det svenske forbrugerklagenævn ARN giver dog brudeparret ret i, at kagen ikke levede op til det foto, de havde set på bagerens Facebook, og anbefaler at bageren giver parret 1200 retur.


Bagerens reklamekage. Foto: www.arn.se

Hvad tænker du? Og hvor meget synes du parret skal have retur?

(Hvis du har et foto af en vegansk bryllupskage, så må du meget gerne benytte upload-funktionen i kommentarfeltet.)

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 Foto fra www.arn.se
134 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere