Trist sted at spare: Jysk by har ikke råd til vand

Det bliver meget tydeligt, når vi skal spare i vores afdeling, indrømmer formanden for Miljø- og Teknikudvalget i Norddjurs Kommune. Lige nu er der således ikke råd til at pumpe vand i Grenaas springvand.

Trist, måske vi skal komme med en spand vand, skriver Vivi P om de vandløse bassiner i Grenaa. Foto: Henrik H
Trist, måske vi skal komme med en spand vand, skriver Vivi P om de vandløse bassiner i Grenaa. Foto: Henrik H

- Hvis borgerne alligevel skal vedligeholde hele kommunen på frivillig basis, ser jeg ingen grund til at vi skal aflønne et helt byråd.

- Man kan nøjes med en enkelt person til at administrere de personer, der stadig er nødvendige til at få systemet til at fungere.

Tørlagt pga af besparelser
Sådan skriver Knud J i den pt. mest populære af de 22 kommentarer, der er skrevet til et indlæg om de fint anlagte springvand og bassiner i Grenaa, der lige nu mangler den vigtige ingrediens: vand.

Henrik HP har nemlig brugt hele 20 minutter på at køre rundt og dokumentere mindst fire tomme bassiner. Og han skriver i sit indlæg, at det lige nu er ved at blive undersøgt, om kommunen kan overlade vandopgaven til borgere eller frivillige foreninger:

Hvad bliver det næste?
- Formanden for Teknik- og Miljø  fortæller, at byens to øvrige bassiner (ud over rådhuspladsens) er tørlagte på grund af besparelserne i Norddjurs Kommune!

- Hvad mener borgerne i Norddjurs mon om det, skriver henrik, og skal man stole på de andre kommentarer, hans indlæg har fået, så synes borgerne at kommunen burde finde penge til vand:

- Skatten er sat op og nu vil du ha’ os til at vedligeholde/drift af springvand.

- Hvad bli’r det næste, spørger Lene N f.ex. og Niels B fortsætter:

- Det her er selvfølgelig en kommunal opgave, der IKKE skal løses af frivillige.

- Lad os sige der kan være 500-1.000 liter vand i sådant et bassin. Det cirkulere hele tiden, så det er faktisk kun udgiften den lille elmotor, der skal få det hele til at løbe rundt, der er tale om.

Konsulent-brainstorm kan facilitere vand?
- Hvis kommunen ikke har råd til det, vil jeg da overveje at flytte til en anden kommune, skriver Niels, mens Helle M tror at pengene til vand kan findes, hvis bare der kommer de rigtige folk på opgaven:

- Måske skulle byrådet spørge deres konsulenter til råds?

- De kan sikkert lave en brainstorm og facilitere noget vand i bassinerne, skriver Helle.

Skal spare 5 mio pr år
Niels Basballe, der sidder i Grenaa kommunalbestyrelse for Socialdemokratiet troede han kunne sige, hvor meget kommunen sparer på de vand-løse bassiner, men det er ikke sådan lige at regne ud. Det han og formanden for udvalget kan sige er, at hele Teknik- og Miljøforvaltningen har skulle spare 5 mio kr pr år.

Men hvad tænker du?
Og kan du komme med andre gode forslag til besparelser i kommunen?

1 af 4 
2 af 4 
3 af 4 
4 af 4 Trist, måske vi skal komme med en spand vand, skriver Vivi P om de vandløse bassiner i Grenaa. Foto: Henrik H
76 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere