Troede han havde fundet klog undskyldning for at undgå mobil-bøde

Hvis en bilist skal læse en trafikbesked fra politiet - og har telefonen i hånden, mens han læser - kan han få en bøde for det. Det synes Erik er underligt, men sådan er det, svarer politiet

Det koster bøde at læse mobil mens kan kører - også selv om man læser politiets trafik-meldinger, der bliver sendt ud på mobil. Arkivfoto: Astrid Dalum
Det koster bøde at læse mobil mens kan kører - også selv om man læser politiets trafik-meldinger, der bliver sendt ud på mobil. Arkivfoto: Astrid Dalum

- Hej.

- Jeg har i nogen tid undret mig over den udbredte brug af Twitter til trafikmeddelelser.

Et paradoks fra politiets side
- Jeg syntes det er godt, fordi meddelelserne hurtigt kommer ud, mens de er aktuelle. I mine øjne er der dog tale om et paradoks, fra politiets side.


Sådan indleder Erik A et brev til nationen! om den i hans øjne besynderlige situation en bilist, der gerne vil følge med i politiets trafikmeldinger kan havne i, fordi politiet jo benytter twitter, og fordi det er forbudt at læse på mobilen, mens man kører bil. nationen! har bedt rigspolitiet kommentere hans brev - deres svar kan du læse nedenfor. Eriks brev forsætter således:

Kan få bøde for at læse besked fra politiet
- Paradokset opstår fordi, det samtidig er forbudt at bruge mobiltelefon under kørslen, fordi bilisterne skal koncentrerer sig om at køre bil.

- Hvis bilisten skal læse en besked, fjernes opmærksomheden fra kørslen, uanset hvor man har telefonen.

- De bilister som vælger at holde deres telefon i hånden, mens de læser, kan få en bøde for det.

- Kunne I ikke spørge hvordan politiet mener det kan være lovligt for bilister, at gøre brug af Twitter til at modtage trafikmeddelelserne, slutter Erik, og rigspolitiets svar er meget klart:

Politiet: Man må ikke bruge håndholdt
- Som bilist må man ikke bruge håndholdt mobiltelefon – uanset formålet – når man kører bil.

- Vores brug af twitter har i den forbindelse ikke nogen betydning.

- Som politi er vi selvfølgeligt meget opmærksomme på at få vores budskaber ud så hurtigt og effektivt som muligt – og det gælder bl.a. når der meldinger om ulykker, der giver kødannelser og omkørsler.

Vi bruger twitter fordi det er effektivt
- Vores erfaringer er, at skal vi nå hurtigt og bredt ud, så skal det ske gennem de etablerede medier, og twitter er et effektivt værktøj til at nå journalisterne på alle landets medier.

- Så tanken er, at de gennem trafikmeldingerne kan sprede vores informationer videre ud til trafikanterne.

- Samtidig vil man have mulighed for at tjekke diverse nyhedshjemmesiden, inden man sætter sig bag rattet, hvis man ønsker at se, hvordan trafikken glider.

Og der kan jo være flere i bilen
- Endeligt er der jo også den mulighed, at en medpassager kan blive opmærksom på, at der sker noget forude, som man bør reagere på.

- Så derfor synes vi fortsat, at det giver god mening at bruge twitter, som er et velintegreret værktøj på redaktioner landet over.

- Så lad mobilen ligge, når I kører bil, og kom sikkert frem, skriver rigspolitiets pressechef Thomas Kristensen, men hvad siger du?

Læser du politiets trafikmeldinger på twitter, mens du kører bil?

181 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere