Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Troede jeg var fritaget: Nu er Kristian havnet i RKI pga TDC-regning

Pludselig fik Kristian brev fra et inkasso-firma, der fortalte ham, at han skulle betale 600 kr i strafgebyr. Kristians problem  er, at TDC havde sendt regningen digitalt.

Kristian har fået hjælp i det lokale Blå Kors værested til at sende klagebrev til nationen! Privatfoto
Kristian har fået hjælp i det lokale Blå Kors værested til at sende klagebrev til nationen! Privatfoto

- Jeg har været kunde hos YouSee i 3 år, hvor jeg har betalt 150.- pr. måned for mit bredbånd.

- Mine regninger bliver betalt over PBS, hvor også min regning fra YouSee bliver betalt.

Fritaget for digital post og har ikke set rykker eller regning
- Jeg har slet ikke været obs. på at regningen pludselig ikke er blevet betalt, og jeg har ikke modtaget nogen rykker, da jeg er fritaget fra digital post.

Sådan indleder Kristian G et brev til nationen! - et brev han har fået lov til at sende via Blå Kors, da hans internet er lukket. Kristian synes nemlig det er dybt uretfærdigt, at han nu har skulle betale 800 kr istedet for de 200 kr han plejer at betale. Og han synes ikke Yousee har vist tilstrækkelig forståelse for hans situation:

 

- Nu er jeg havnet i RKI - helt uden at jeg har kunnet stille noget op.

- Jeg formoder, at det er fordi de har sendt det som digital post, men jeg ser jo ikke efter, når jeg er frameldt digital post.

Troede de ville rulle det tilbage
- Jeg oplever mig rigtig dårlig behandlet, for da jeg henvender mig til YouSee, siger de at det ikke er deres ansvar.

- Jeg troede da at de ville rulle det tilbage, men de fralægger sig et hvert ansvar, skriver Kristian, der nu kan se frem til at blive kontaktet af Yousee/TDC. nationen! har nemlig bedt dem kommentere Kristians brev:

TDC: Vi beklager
- Vi har kigget på Kristians sag og vil gerne beklage, at han føler sig dårligt behandlet og nu har fået brev fra RKI.

- Vores ambition er at levere den bedste kundeoplevelse, og derfor tager vi nu kontakt til ham, så vi kan få løst sagen og oprettet en ny betalingsløsning.

Han var tilmeldt kortbetaling - det anbefaler vi ikke
- Udfordringen med Kristians sag er, at hans regninger er tilmeldt automatisk kortbetaling og ikke PBS, og derfor stoppede hans betalinger for nogle måneder siden, da hans betalingskort udløber.

- Herefter sender vi ham en række rykkere på den mail, som Kristian oprettede hans mobile bredbånd på. Kristians bredbånd blev nemlig oprindeligt oprettet som et online produkt, hvor kommunikationen foregår på mail og sms, skriver TDCs pressekontor, der helt generelt vil opfordre kunder til at tilmelde deres regninger via PBS og ikke automatisk kortbetaling, da de så ikke vil opleve, at betalingen stopper på grund af et nyt betalingskort.

Hvad med dig? Er du tilmeldt kortbetaling nogen steder? Og har du oplevet problemer i den forbindelse?

 

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 Kristian har fået hjælp i det lokale Blå Kors værested til at sende klagebrev til nationen! Privatfoto
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i nationen!
Mest læste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen