Troels fik 90.000 uden at røre en finger

Troels forstår ikke, at det kan være en konservativ mærkesag at være imod arveafgiften. Selv finder han det helt naturligt, at der skal afgift på, når penge skifter hænder i Danmark

- Kære Søren Pape

- Da jeg læste dine udtalelser i Ekstrabladet 28. september, måtte jeg tage mig til hovedet og spørge mig selv, om det virkelig kan være rigtigt, at et folketingsmedlem og tidligere minister kan være så tungnem og tonedøv.

Koster penge når penge skifter hænder
- Du bliver ved med at fremture med dit frontalangreb mod den såkaldte 'dødsskat'.

Se også: Pape: Venstrefløjen er jaloux på folk med succes

- Dette på trods af, at Ekstrabladet i en ledende artikel i maj sidste år gjorde opmærksom på, at hver gang penge skifter hænder i Danmark, betales der en eller anden form for afgift.

Helt naturligt at betale arveafgift
Sådan indleder Troels M et brev til nationen! om ret og rimelighed i arvesager – og hans skuffelse, over den konservative leder Søren Papes kamp mod arveafgiften. Troels er cand.polit. og specialist i nødhjælps- og udviklingsbistand, og du kender ham  bl.a fra nationen!-klassikere som Troels vil give Støjbjerg en lektion i frygt og respekt: 90 procent er muslimer 321 kommentarer) og Vi er styrtende rige her i Danmark: Flovt vi ikke giver mere til Afrika (481 kommentarer). Troels' brev om arveafgift fortsætter således:

- Selv finder jeg det helt naturligt at betale arveafgift.

- Min mor døde for fem år siden og nåede lige akkurat ikke at blive 100 år.

- Jeg modtog 90.000-100.000 kr., og selvfølgelig var der blevet betalt arveafgift, for jeg havde ikke rørt en finger for at få de penge.

- Jeg forstår argumentet om, at der bør tages særligt hensyn til familieejede virksomheder, for så er der arbejdspladser på spil.

- Men så synes jeg, at du skal gå ind i en konstruktiv dialog med regeringen om netop dette spørgsmål.

Betal 15 procent af arv over 295.300

Boafgift hed tidligere arveafgift. Det er en afgift til staten, som boet skal betale af arven.

Afgiften afhænger af hvor meget afdøde har efterladt sig og til hvem:

Boet skal ikke betale boafgift af arven til ægtefæller og registrerede partnere.

Boet skal betale 15 pct. boafgift af den del af arven, der er større end 295.300 kr. (2019), som den nærmeste familie arver.

Boet skal af arv til alle andre yderligere betale 25 pct. i afgift. 15-procentsafgiften fratrækkes arvebeløbet, før de 25 pct. beregnes.

Kilde: Borger.dk

Gået jævnt tilbage for de konservative
- I det hele taget forstår jeg ikke, hvad der er sket med dit parti, siden Schlüter ledede både det og landet med kyndig hånd tilbage i forrige århundrede.

- Dengang satte jeg med glæde min stemme på Konservative, indtil Tamilsagen umuliggjorde det. Siden er det gået jævnt tilbage.

- Bendt Bendtsen, der hånligt blev omtalt som 'Mr. 10 %', formåede at rette lidt op på partiet, lige indtil Lene Espersen blev partiformand og udenrigsminister. Du ved udmærket, hvad der så skete, så jeg vil undlade at gå i detaljer.

- Søren Pape, hermed min lykønskning for fremgangen for dit parti ved det seneste folketingsvalg.

I kunne jo nærmest kun gå frem
- Min vurdering er blot, at dit parti gik frem, fordi det næppe kunne gå mere tilbage, jfr. nedenstående link til en aldeles uvidenskabelig analyse, som jeg bragte i Ekstra Bladet for lidt mere end en måned siden.

Se også: Danmark skal tilbage til tiden før 2001: Troels jubler

- Desværre tror jeg, at dit parti siden de gode dage under Schlüter hovedsageligt appellerer til nogle velbjergede familier bosat nord for København.

- Det ville klæde dig at ophøre med at invitere til et samarbejde med regeringen på bekostning af Enhedslisten.

- Især dit udsagn om at udskifte Enhedslistens 12 mandater med det tilsvarende antal mandater fra dit parti, som det af uransagelige årsager er lykkedes at skrabe sammen, finder jeg ualmindelig usmageligt.

- Jeg har aldrig stemt på Enhedslisten.

- Jeg har aldrig stemt til venstre for Socialdemokratiet.

Samarbejd med Enhedslisten
- Men jeg finder, at Enhedslisten er et parti, som Danmark i langt højere grad kan være bekendt, end hvad der resterer af dit parti.

- Så mit råd er: Indgå i et konstruktivt samarbejde med den nuværende regering – eller gør Danmark den store tjeneste at undlade at blande dig i den offentlige debat, skriver Troels. Hvad tænker du?

 

349 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere