Troels har stemt S: Nu kan man snart stemme på V igen

Med Ellemann som formand er Troels M overbevist om, at Venstre vil vende tilbage til sine rødder. Og når det sker, vil han med fuld tillid igen kunne sætte sit kryds ved V ved fremtidige Folketingsvalg.

Muligheden for at få Ellemann i spidsen for Venstre har givet Troels M lyst til at stemme Venstre igen. Men hvad sker der egentlig i toppen af partiet lige nu? Få et overblik her.

- Kære Jakob Ellemann-Jensen,

- Det er med stor glæde, at jeg konstaterer, at du stiller op som formand for Venstre. Selvom det naturligvis ikke kan udelukkes, at der melder sig andre kandidater til formandsposten, anser jeg sandsynligheden for, at du vinder et eventuelt kampvalg som noget nær 100 %.

- Tidligere stemte jeg ofte på Venstre, men især siden 2001 synes jeg, at dit parti har været inde i en noget uheldig periode. Dette har gjort sig gældende ikke blot under tidligere formand og statsminister Lars Løkke, men faktisk også i Anders Foghs periode.

Troels har boet i Mali i Afrika siden 2011 - men han følger godt med i dansk politik.
Troels har boet i Mali i Afrika siden 2011 - men han følger godt med i dansk politik.
 

Ellemann kan få Venstre tilbage til rødderne
- Han forandrede sig med stor dygtighed fra 'hulemand' til 'julemand'. Men efter min mening smadrede han dansk økonomi med sin ansvarsløse politik under finanskrisen, hævdede at de økonomiske lærebøger burde skrives om (!), og erklærede sin helhjertede støtte til den katastrofale invasion af Irak i 2003.

- I den periode følte jeg mig nødsaget til at stemme på partier i oppositionen, dog aldrig til venstre for Socialdemokratiet.

- Med dig som formand for Venstre er jeg overbevist om, at det gamle parti vil vende tilbage til sine rødder.

- Og når det sker, vil jeg med fuld tillid igen kunne sætte mit kryds ved dit parti ved fremtidige Folketingsvalg.

Men næstformandsposten er også vigtig
Sådan indleder Troels M et længere brev om den nye formand Venstre skal vælge i næste weekend - og den nye retning, han håber partiet vil arbejde i med en ny formand. Troels har - som han også selv gør opmærksom på i sit lange fan-brev - deltaget flittigt i debatten her om dansk politik her på nationen!, og hans brev fortsætter derfor således: 

- Du bør vide, at Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti fik trykt et indlæg i Ekstrabladet den 3. september. I dette indlæg advarede han på det kraftigste mod et Venstre med dig i formandsstolen. Hans begrundelse var, at han finder din kurs i forhold til udlændinge alt for blød. Du kan læse artiklen her.

- Jeg var målløs og havde faktisk besluttet at skrive en replik, ligeledes i Ekstrabladet, hvor jeg over et par år har bragt adskillige debatindlæg.

- Men en god ven fik snakket mig fra det med henvisning til, at Martin Henriksen slet ikke er den opmærksomhed værd, og at jeg risikerede at synke til samme lave debatniveau. Med en vis modvilje opgav jeg derfor tanken, men jeg fandt alligevel, at du bør have kendskab til artiklen, da jeg ikke er sikker på, at du har set den.

- At den skulle komme netop fra Martin Henriksen, der ikke opnåede genvalg og med stor sandsynlighed vil være fortid i dansk politik, stiller ham efter min mening i et endnu mere ynkeligt lys.

Jeg har været udlandsdansker siden 2011
- Jeg har fulgt debatten op til landsmødet den 21. september med interesse.

- Den er, er forståelige årsager, nu koncentreret om, hvem der vil indtage posten som næstformand. Jeg har fuld forståelse for, at du ikke ønsker at give din mening herom til kende. - Din henvisning til, at afstemningen er hemmelig, og at du blot er én af de 850 delegerede, der skal afgøre hvem der skal være den nye næstformand, er klog og burde være forståelig for en presse, der med stor dygtighed søger at få politikere til at rykke ud med en præmatur udmelding, som man senere kan hænge ham op på.

- Jeg vil alligevel benytte lejligheden til at tilkendegive, hvilken af de to nuværende kandidater jeg ville give min stemme, hvis jeg var en af de delegerede på landsmødet. Jeg skal understrege, at jeg ikke kender dem personligt.

- Jeg har aldrig mødt dem. Så min vurdering er udelukkende baseret på mine observationer fra distancen. Jeg har siden 2011 været udlandsdansker, men samtidig fulgt ret godt med i den hjemlige politiske debat.

Og jeg foretrækker Ellen Trane Nørby
-  Jeg ville uden tøven stemme på Ellen Trane Nørby. Dels har hun vist en betydelig kompetence som minister i den tid, Venstre havde regeringsansvaret.

- Hun er kompetent og – hvad der er mindst ligeså vigtigt – ikke bange for at indrømme de fejl, som hun har begået. Alle begår fejl, også politikere, og at turde indrømme det er en utroligt vigtig menneskelig egenskab. Noget som andre politikere kan lære en del af – jeg håber ikke, at det er for sent.

- Men det er efterhånden sidste udkald – diverse opinionsundersøgelser manifesterer en klart tiltagende politikerlede og rubricerer politikeres troværdighed nogenlunde på linje med brugtvognsforhandleres ditto. Dertil kommer, at Ellen Trane uden tvivl er den bedste til at samle partiet efter den ledelseskrise, som det har været igennem.

- Samme positive skudsmål kan jeg desværre ikke give Inger Støjberg. Jeg vil ikke bestride, at hun er en dygtig politiker, og at hun uden tvivl har opnået mange beundringsværdige resultater i sin periode som minister.

Støjberg har splitter Venstre
- Men at lade valget som næstformand falde på hende er risikabelt i lyset af den fremtidige kommissionsundersøgelse, der meget vel kan ende med en konklusion gående ud på, at hun har handlet ulovligt i sagen om barnebrude.

- Og – i mine øjne noget endnu vigtigere – hun har ikke den samme inkluderende tilgang som Ellen Trane Nørby.

- I sin tid som integrationsminister har hun formået at splitte ikke blot Venstre, men Danmark som helhed. Jeg behøver næppe gå i detaljer – eksemplerne er så talrige, at det ville føre for vidt at opremse dem.

- Med min baggrund som nødhjælpsarbejder i snart fyrre år, med mit kendskab til den barske dagligdag for befolkningen i nogle af verdens fattigste lande, blev den islamofobiske og fremmedfjendtlige retorik, som blev anvendt af både Inger Støjberg og et antal meningsfæller i og uden for Venstre efterhånden for meget.

Og hun svarede ikke på min invitation
- I oktober sidste år skrev jeg derfor et indlæg i Ekstrabladet. Kort fortalt går det ud på, hvordan jeg som hvid (fejlfarve, som det hed i 70’erne), føler mig velkommen i Mali, hvor omkring 90 % af befolkningen er sort og muslimsk.

- Jeg benyttede lejligheden til at invitere en række kendte personer på – lad os kalde det en 'dannelsesrejse' – for at give dem et indblik i, hvordan verden uden for Christiansborg og deres egne valgkredse er skruet sammen.

- Tilbød mig endvidere til – uden beregning – at tage dem på en guided tour – rundt omkring i Mali.

- Blandt de mest prominente af de inviterede var Inger Støjberg, Martin Henriksen, Pia Kjærsgaard og Morten Messerschmidt. Men jeg hørte aldrig noget fra dem – ikke engang et tak for min venlige invitation. Mærkeligt, men de har sikkert haft travlt med vigtigt politisk arbejde andetsteds, så der ikke var tid til at tilbringe en uge i et fjernt vestafrikansk land.

- Naturligvis troede jeg ikke et sekund på, at nogen af de tapre værdikæmpere på højrefløjen af dansk politik ville tage imod invitationen. Hvis de overhovedet har set den, har de valgt at ignorere den, da den næppe har været i overensstemmelse med deres politiske dagsorden.

Ellemann - humanist med humor
- Du, Jakob Ellemann, som har stået frem som både en humanist og en person udstyret med en sund sans for humor, vil uden tvivl forstå efter at have læst artiklen, at den er skrevet med en vis ironi.

- Men samtidig med et alvorligt budskab til danske politikere og danskerne i øvrigt. Et budskab gående ud på, at der findes en verden uden for Dansk Folkepartis kolonihavehus.

- At dine nuværende og tidligere politikerkolleger ikke reagerede er såmænd ikke det værste. Nej, det værste var, at læse de over 300 kommentarer, som min artikel afstedkom. Med ganske få undtagelser, var de voldsomt negative og direkte perfide med personlige angreb på mig. Det kan jeg leve med – det siger mere om afsenderne af disse kommentarer end om mig.

Held og lykke med at genrejse dit parti
- Men hvad jeg synes er skræmmende er, at det vidner om, at der over et par årtier er blevet oparbejdet en voldsomt racistisk og xenofobisk kultur i vores tidligere tolerante Danmark. Det kan vi takke et antal velformulerede politikere – inkl. den tidligere integrationsminister – for.

- Det er især derfor, at jeg ikke kan anbefale Inger Støjberg til posten som næstformand i Venstre – uanset hendes kvalifikationer i øvrigt.

- Jeg ønsker dig igen held og lykke med at genrejse dit parti, skriver Troels, der altså bor i Mali i Afrika, men hvad tænker du?

90 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere