Tror du bare du kan komme hjem og have din kone med? Nasserøv!

Ikke meget læseropbakning til Peter Ahm, der er tvunget til at vælge mellem sit helbred og sin kone og dreng, der er udvist

- Ja, det er endnu et typisk eksempel på, at nogen vender DK ryggen for at leve i udlandet, og så kommer tilbage når det brænder på med økonomien eller helbredet og regner med at nyde godt af de sociale ydelser i DK.

- Næ, han skal da bare tage sin familie under armen og returnere til Brasilien, som han valgte til at være sit nye hjemland dengang i 90erne ;-)

Se også: Syge-Peters valg: Kone og barn udvist, men lægen er i Danmark

Det kan man altså ikke forlange
Sådan skriver Eva N. i en af de 148 kommentarer Peter Ahms nødråb har fået på nationen! Og selv om rigtig mange er enige i, at der er en skidt situation han, konen og drengen er havnet i, så bliver han kaldt nasserøv, og de fleste mener, at han skal tage med sin udviste kone tilbage til Brasilien:

- Jeg synes heller ikke man kan forlange, at vi som samfund skal tage hånd om dig og din familie, der har været så lang tid væk fra dk.

- Det forventer jeg ikke personligt at samfundet skal gøre for mig, hvis jeg flytter og vil vende tilbage et årti senere.

Principielt skal man kunne forsørge sin familie
- Ved ikke om jeg har en kontroversiel holdning eller ej, men jeg synes principielt man skal kunne forsøge sin familie hvis man vil vende tilbage efter så mange år, synes Ronnie N. og Kurt M. synes Peter er forkælet:

- En frækhed at vende tilbage til Danmark. Og forvente alting betalt.

Men hvad mener du? Er det forkælet at forvente, at man kan komme hjem fra 15 år i Brasilien, med kone og dreng, og så få noget kontanthjælp i en periode, hvor man er meget syg?

- Henrik sådan er det, når man har forsøgt at stoppe udlændinge i at få familiesammenførelse, det går også ud over Danskere, skriver Norio_Wakamoto og DetSkalSguSiges synes det er en gang svineri:

- Må de politikere, der skaber sådanne rammer for danske statsborgere, at de ikke kan få lov til at få deres familier til Danmark, dø en modbydelig død i deres synd.

- Dette handler om vore egne landsmænd, og er ikke tilnærmelsesvist så stor en 'trussel' mod Danmark som rendyrket indvandring er, lyder det fra DetSkalSguSiges. Peter - som sidder hos sin kones kusine i Frankrig - har også fulgt debatten og han skriver sådan her i dag:

Der er nogle barske bemærkninger
- Glæder mig, i hvert fald et eller andet sted, selvom der er et par barske bemærkninger indimellem. Jeg har ikke læst dem alle og det er også ok.

- Jeg og min familie sender lige et par tanker omkring vores situation.

- Vores sag i Udlændingenævnet er genoptaget og vi håber selvfølgelig på det bedste.

- Vi har ikke råd til advokat i denne omgang (1 gang var det advokat med lån fra min søster), men vi får dog alligevel et par ideer fra en professionel.

- Men vi er måske lidt mere på egen hånd nu end før.

Altså jeg blev jo ramt hårdt og grundigt
- Vi håber på det bedste. Vi føler vi har været i stand til at bevise at min fysiske situation reelt er opstået igennem perioden i Danmark, måske således kan myndighederne måske se, at mine valg har været naturlige.

- Vi bestemmer, som mennesker, jo ikke over hvornår vi bliver ramt af en lastvogn, som jeg og min familie føler det.

- Altså jeg bliv jo ramt hårdt og grundigt i juni 2014 og igen endnu hårdere i december med sygdom der har forandret mig som menneske, men sandelig også mit liv og mine rammer.

- Jeg kan ikke mere være den aktive sportsudøver som jeg har været næsten hele mit liv. Konsekvenserne for mig som menneske og mand er skræmmende måske også fordi jeg måske står og mister min familie.

Mange siger vi skal tage tilbage til Brasilien
- Der er mange som siger at vi skulle tage tilbage til Brasilien. For mange er Brasilien jo dette farverige tropiske land, hvor alt er dejligt. Natur, fodbold og dejlige bade damer og Copacabana.

- Men jeg må jo nok gøre en masse kede af det, da Brasilien gennemlever sin egen, i stilhed, civile krig. Den fysiske krig kan jo ses i mange ”favellas” i Rio og andre steder, hvor våben bliver taget i brug.

Men Brasilien er ikke så farverigt uden creditcard
- Det daglige Brasilien, når man ikke har sikkerheden med sit Credit card og sin retur flybillet, er ikke så farverigt som mange måske tror.

- Jeg, som dansker, har jo repræsenteret Danmark i Brasilien i 15 år. Som udlænding er vi jo en slags repræsentant fra det land vi kommer fra. Jeg har brugt mere end 10 år på at vise Brasilien, hvordan dansk cykling, hold og klub køres på. Med ganske stor succes.

- Jeg har givet meget mere til Brasilien end jeg har fået fra Brasilien. Jeg føler at jeg kan være tilfreds mig selv og mit arbejde i Brasilien.

Min kone er uddannet skolelærer
- Og når tilfredsheden er nået og der ikke kan gøres mere, jamen så er det jo tid til at komme hjem til Danmark. Jeg er jo dansk i kød og blod.

- Jeg og min familie er jo ikke bare lige sådan nogle 'mindre analfabetisk værdig personer'.

- Min kone er uddannet skolelærer og har arbejdet i flere år med undervisning i børnehave klasser.

- Hun har arbejdet mere end 10 år som direktions sekretær og hun har være forretningsfører for en lokal forretning.

Hvorfor kan vi ikke få liv til at være i Danmark?
- Min søn, hvis liv har været meget hårdt, har mistet sin mor, har ingen far og ingen familie som sådan.

- Vi fandt ham, hvis man kan sige det således, inden han ramte gaderne og det hårde liv.

- Nu er vi hans mor og far. Han er en glad dreng, udadvendt og accepterer alt og alle.

- Han har kun skabt glæde for mig og min kone. Det eneste min søn har sagt omkring vores nuværende situation er 'Hvorfor kan vi ikke få lov til at være i Danmark'.

- Og vores plan er faktisk at søge dansk adoption og dermed dansk statsborgerskab til drengen. Er denne chance forpurret?

Så nu sidder vi i Frankrig
-  Og jeg selv kommer jo hjem med en masse erfaringer og lysten til bare at komme hjem.

- Arbejde og være sammen i fred og ro. Men så kommer sygdommen…..ramte fra en klar himmel…..dette var jeg ikke forberedt på. Den historie kender I jo allerede.

- Nu sidder vi lige nu i Frankrig.

- Jeg er på vej hjem snart eftersom min ferie er ved at være slut. Min familie bliver jo nødt til at blive. Hvad skal der ske?

- Hvornår og hvordan? Jeg ved det ikke. Vi slikker vores sår. Vi prøver at forstå. Vi prøver at komme videre og hjælpe vores situation. Men hvordan?

- Det eneste vi ønsker er at være sammen som familie.

Hvor er retten til at være sammen
- Min kone vil kun lære dansk og integreres. Hun har intet gjort forkert. Hun har sagt nej til flere muligheder for sort arbejde både fysisk og arbejde via internettet.

- Men har sagt nej. Hun har troet på at Danmark er hendes fremtidige land. Vi har jo ikke gjort noget forkert.

- Hvor er retten til at være sammen. Jeg som dansker i Danmark med min egen familie. Hvor mange af Jer danskere derude vil sig farvel til det du elsker højest i verden….ingen formodentlig – fordi der er ingen pris som kan betale for afsavnet.

- Og igen kommer tanken.

- Hele mit eller vores liv er vendt op og ned. De få ting jeg havde i Danmark er væk.

Mit navn har ingen værdi
- Mit navn har ingen værdi. Min familie har ingen rettigheder i Danmark (jeg kan ikke engang søge adoption til min søn fordi hans mor ikke kan blive i Danmark).

- Og alt dette er sket fordi jeg blev syg.

- Jeg ved det lyder plat og bla-bla, men ikke mindre er det den sande sandhed, at sygdommen ramte og ødelagde mit liv, skriver Peter, der altså håber på at Udlændingenævnet træffer en ny afgørelse.

 

1 af 2 
2 af 2 
203 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere