Tror ikke på det: Vi taber

Dommerne i Østre Landsret sidder lige nu og vurderer om Storken og Esben og de andre, der bor i Fredens Havn skal smides væk.

- Jeg har sammen med mine venner været med til at skabe Fredens Havn.

- Vi er en blandet flok, mange af os har tidligere levet på gaden, og vi har fundet fred i havnen.

- Men om nogle dage slutter det.

- Så falder dommen fra Landsretten og jeg er bange for, at vi taber.

Presset har været i gang længe
Sådan indleder 'Storken' et brev til nationen! om at være fattig og glad for at bo i København. Og om hvorfor,´den kombination åbenbart ikke kan lade sig gøre. Lige nu sidder dommere fra Østre Landsret nemlig og kigger på en sag om Fredens Havn, og om, den skal ryddes. Og 'Storken' er altså ret så overbevist om, at dommerne ikke vil dømme til hans og vennernes fordel. Brevet fortsætter nemlig således:  

En af mine venner i havnen er allerede flyttet til Lolland. En anden til Falster. Men jeg er født og opvokset i København og i Fredens Havn er jeg en del af et fællesskab. Byen er også min, skriver Storken (ham der ser direkte ind i kameraet, manden med sweateren hedder Esben). Foto: Per Morten Abrahamsen
En af mine venner i havnen er allerede flyttet til Lolland. En anden til Falster. Men jeg er født og opvokset i København og i Fredens Havn er jeg en del af et fællesskab. Byen er også min, skriver Storken (ham der ser direkte ind i kameraet, manden med sweateren hedder Esben). Foto: Per Morten Abrahamsen

Fredens Havn. Skal den ryddes? Foto: Olafur Steinar Gestsson
Fredens Havn. Skal den ryddes? Foto: Olafur Steinar Gestsson

- Det er jo ikke først og fremmest jura, om vi må være en del af København.

- Det er politik, og så længe politikerne ikke vil samarbejde med os om, hvordan vi kan bidrage og være en del af byen, så ryger vi ud.

- Presset mod Fredens Havn har været igang længe.

En er flyttet til Lolland - en anden til Falster
- En af mine venner i havnen er allerede flyttet til Lolland. En anden til Falster. Men jeg er født og opvokset i København og i Fredens Havn er jeg en del af et fællesskab. Byen er også min.

- I Fredens Havn har vi lavet billige boliger, hvor vi elsker at være. Vi har hinanden. Men vi skal væk.

- Københavns Kommune svarer ikke, når vi inviterer til at arbejde sammen. Staten har sendt Kystdirektoratet på os og lige om lidt er jeg bange for, at det vi har skabt, bliver ødelagt.

- Ligesom så mange andre fattigrøve får vi at vide, at her desværre ikke er plads, med mindre vi har et par millioner.

København er ved at bliver friseret
- Byen skal ikke være friseret siger politikerne, og så viser de Christiania frem, mens de sælger Ørestad, bygninger og havnen til dem, der byder højest.

- Og jo København, hvor meget jeg end elsker byen, er ved at blive friseret.

- Hvis Christiania var opstået idag ville det blive ryddet i morgen.

- Så København, gamle tøs, vi er nogle der kæmper for, at du fortsat skal være en by fuld af liv.

- En by med plads til fællesskaber. En by der er for rige, for fattige og for rakkerpak, skriver Storken.

Dommen ventes at falde i næste uge, men hvad tænker du?