Tror min gamer-bror på 13 bliver en dygtig dræber

 Hvad gør det ved et menneske, at det at dræbe langsomt bliver 'så normalt', spørger Lillye Z, hvis små brødre på 9 og 13 er gamere med mange mord på samvittigheden

- Vi, som mennesker, er geniale væsener.

- Vi er opfindere og en art af meget høj intelligens.

- Vi kan bygge bygninger, der skraber skyerne.

- Vi har teknologien til at sende maskiner til Mars.

- Vi lever i en verden, hvor den eksplosive bølge af fremdrift på den teknologiske sektor er både en stor del af vores sociale liv, men i dag også en forventning fra forbrugerne.

Gør computerne os dummere?
Sådan indleder Lillye Z. et længere debatoplæg om det moderne menneske, den teknologiske udvikling og fremtidens krige. For Lillye er bange for, at vi - og især børnene - ender med at blive asociale og fremmedgjorte over for hinanden. Hendes oplæg fortsætter således:

- Vi forventer fremdrift! Vi har smartphones, computere, der er papirtynde, og tablets, der igennem de sidste par år har domineret markedet inden for udviklingen af den 'smarte' verden.

- Med sådan en stor udvikling og modernisering er der også fulgt mange teorier med om, hvordan dette påvirker os som mennesker. Om vi bliver mindre intelligente, for afhængige af computere og endda, om det påvirker vores sociale adfærd.

- Er det hele med til at gøre os asociale og fremmede over for følelser og det menneskelige?

Og kan børnene regulere deres spilletid?
- Selvfølgelig vil en fornuftig voksen kunne regulere sit forbrug i en forstand, så det ikke påvirker dem mere end nødvendigt, men hvad med vores børn? For dem tror jeg godt, at det kan have en negativ indflydelse på.

- Jeg har i flere år arbejdet med at undervise børn i det offentlige, endda forskellige steder, i vidt forskellige kommuner, der både har haft stor variation af både det sociale lag i samfundet og blandingen af etniske i skolen.

- Alligevel har jeg fundet en rød tråd, der er en gennemgående faktor, når det kommer til børnene.

Tak til wiki for min studentereksamen
- Jeg ved ikke hvor meget, det bidrager til min troværdighed i forhold til emnet, men jeg mener stadig, at mine observationer og mit generelle billede af folkeskole generationen er godt nok til, at det kan give dig et nogenlunde indtryk af, hvad jeg prøver at fortælle.

- Disse børn bliver påvirket af, at alting er så meget nemmere i dag, fordi vi har computere, der kan lave det store arbejde for os.

- Jeg vil med glæde selv tage mig selv som eksempel, og som det første sende en gavekurv til Google og Wikipedia som tak for min studentereksamen, fordi uden den nemme vej, jeg havde til hurtig information og research, tror jeg ikke, at jeg kunne have gennemført det så 'let', som jeg nu gjorde med alle de hjælpemidler.

Behøver ingen venner - jeg har en smartphone
- Jeg ser det faktum, at det er så ”normalt”, at alle enten ejer en tablet eller en smartphone; hvordan at det i sidste ende gør vores egenskaber til at kunne drage nytte af andre ting i livet, bliver en overflødig ting.

- Som for eksempel hinanden eller bøger (når det kommer til skolebrug) der forhåbentlig er mere troværdige, når det kommer til information, end Internettet er.

- Vi ender med at have flere generationer, der ikke ville kunne tænke selv i sidste ende. Vi ender med at have en verden af mennesker, der er SÅ vant til, at andre tænker for dem, at følelser som empati, medmenneskelighed og normalt socialt adfærd kun vil være noget, som du ville kunne finde hos de helt unikke.

Selv krig er asocialt
- Og hvad har man af menneske tilbage i sig, når man ikke besidder de egenskaber? En hel generation af psykopater?

- Selv i krig er vi blevet asociale.

- Slagmarken er blevet erstattet med droner, der styres fra den anden ende af verden af. Som et computerspil kan soldaterne sidde på 'kontoret' og springe folk i luften over Atlanten.

- Jeg syntes, at det er problematisk, at man kan dræbe et andet menneske, uden så meget som at anerkende sin modstanders menneskelighed. Det er lige meget, hvor frygtelig fjenden er. Kan du dræbe et andet menneske via en computer, og bruger du milliarder af skattekroner på at konstruere og lave disse maskiner, er det endnu en tilføjelse til problematikken.

Se dem du dræber i øjnene
- For mig, virker det som et kujonagtigt træk at have sådan en upersonlig tilgang til at tage en anden mands liv. Fjende eller ej. Det handler også om, at man som menneske skal føle hvilken 'skade', man er med til at gøre. Hvordan finder man ellers ud af, om det er det rigtige, som man har gang i eller ej?

- Jeg kender mange soldater, der først har indset, at det at være soldat ikke er noget for dem, efter de har affyret deres skud og rent faktisk oplevet effekten af deres handlinger i krigen, især mentalt og personligt.

- Volden er alle vegne. Igennem de sidste par år er udviklingen af krigsspil kun blevet større. Markedet eksploderer med krigs spil, der er rettet mod en ældre generation, men oftest er det i børnenes hænder, de ender i.

Mig egen lillebror bliver en god soldat
- Dette er endnu et bevis på, at krig og vold langsomt ikke kun er en del af de voksnes liv længere, men også børnenes. Hvad gør det ved et barns tilgang til krig; at krig er en normalitet? En konsol man kan slukke for, når man ikke gider mere?

- Min egen lillebror, han er 13 år gammel.

- Han får (imod min vilje, men mine forældre er kort sagt; ligeglade) lov til at spille diverse krigsspil, selv om der uden på etiketten af spillet står, at man 'skal være 18'.

- Alle hans venner spiller det, og det meste af hans sociale netværk består af 'gamere'. Min lillebror på 9 følger selvfølgelig trop, og nu har jeg to meget unge drenge, der kan mestre de fleste og mest voldelige skyde-/krigsspil.

De dræber uden at tænke
- Uden at tænke yderligere over det trækker de blot på aftrækkeren. Hvad gør det ved et menneske, at det at dræbe langsomt bliver 'så normalt'? Hvis mine brødre en dag vælger at arbejde i Forsvaret, jamen, vil de så 'kun' ane det som værende et spil, hvis de skal sidde og styre dronen fra computeren , eller ville de rent faktisk være i stand til virkelig at opfatte, at det er individer de dræber via den computer ?

– Min pointe er, at det er blevet så nemt for os at distancere os fra virkeligheden, fordi vores omgivelser giver os lov til det. Krig, ødelæggelser, mord og frygtelige begivenheder (flystyrt) er oftest ikke mere end en overskrift i avisen, et indslag i TV eller vores nyhedsfeed på facebook for os, medmindre vi, eller nogen vi kender, er involveret i ulykken.

De skulle ud i virkeligheden
- Det er en skræmmende faktor at tænke på, at alle de børn der sidder og spiller de spil, en dag potentielt ville kunne yde som soldat på hjemmebane, simpelthen fordi, de har erfaring med at styre 'konsollen', og det er så nemt at sidde bag en skærm.

- Det må være en helt anden oplevelse, rent faktisk at være udsendt, være i kamp også dræbe og rent faktisk opleve på ens egen krop. Jeg er bange for, at den fremmed-følelse denne her 'smarte' verden bringer med sig, en dag vil ændre folks realitetsopfattelse til den grad, at de ikke kan skelne mellem rigtigt og forkert, når det kommer til etik og morale.

- Jeg mener ikke, at alle som griber et skydespil er mulige dræbermaskiner i fremtiden, men jeg syntes det er vigtigt, at vi er opmærksomme og kritiske og stiller spørgsmålet: Hvem får noget ud af det her?

Skydespil er perfekt soldateropdragelse
- Derfor vil jeg gerne være forberedt lige nu, og være åben over for den mulighed, at vi i fremtiden sikkert har opfundet endnu bedre og farligere krigsmaskiner.- Men måske har vi dermed også fundet endnu bedre og farligere måde at træne vores soldater på?

 

- Billigt, nemt, vanedannende og absolut empatiløst. Vi har ikke noget imod at dræbe folk i det videospil, men i virkeligheden er noget helt andet.

- Hvordan kan det ikke være en fordel, at børnene /soldaterne i fremtiden en dag måske ikke vil have de empatiske og sociale egenskaber til at indse, at den drone de sender af sted, er en rigtig drone, der kan dræbe, selv om det bare føltes som om han spiller et spil.

- Vi skal være forberedte på, at disse krigsspil  kan og vil have konsekvenser, og min frygt er, at i sådan en verden som vi har i dag, hvor alting sker så hurtigt og udviklingen er så høj, at vi som voksne glemmer at være opmærksomme nok og stille de essentielle spørgsmål, der kan sikre en bedre fremtid og fremtidige voksne mennesker, der kan skelne mellem sort og hvidt. slutter Lillye Z, der gerne vil høre din mening.

Tror du, at krigs- og skydespil gør folk til bedre dræbere?

 

 

157 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere