- Det er skuffende at se, så mange rejser over grænsen for at handle og dermed pådrager sig karantæne.
Sådan siger Pål Erik Teigen, der er stabschef i det norske politidistrikt Innlandet til NRK, om de i alt 2350 nordmænd, der er sat i 14 dages karantæne, fordi de bruge nogle af påskedagene på krydse grænsen til Sverige. Mange af dem for at handle fødevarer, snus og tobak.
De kan tage smitte med tilbage
- I værste fald tager de smitte med sig tilbage og spreder, fordi Sverige har et andet smittebillede end Norge, fortsætter politichefen, der minder om, at Norges regering har bedt alle nordmænd om at bliver hjemme, så vidt det er muligt.
- Jeg bliver så frustreret.
- Hvor fræk kan man tillade sig at være, bare for at kunne købe billig vin og kød.
- Det er helt naturligt, at de kommer i karantæne, også uden løn eller understøttelse.
Burde få en bøde
- De burde også få en bøde oven i, skriver Rima E om sagen i en af de mest populære kommentarer på NRK's Facebook-profil, men hvad tænker du?
Og ville du sidde i karantæne i 14 dage bare for at kunne handle i f.eks. Tyskland?