Tusindvis af syriske flygtninge på sommer-ferie i Syrien: De skal retur

Ifølge mediet Al-Monitor har mere end 350.000 syriske flygtninge været hjemme i Syrien på ferie. Det synes Morten Messerchmidt tyder på, at flere kan vende hjem. 

- I virkeligheden kan man oversætte hele misbruget af konventionerne til 'venstrefløjens krig mod konservative danskere' og 'overklassens krig mod underklassen'.

- En borgerkrig med migranter som våben, akkurat som den EU fører mod europæerne, når de nægter at stoppe illegal migration over Middelhavet.

Nu må regeringen stå fast
Sådan skriver Steen R i en kommentar til et debatindlæg på jv.dk fra DFs Morten Messerschmidt. Og Steen er ikke den eneste, der er gået tll tasterne efter at politikeren har skrevet og om at cirka 350.000 syriske flygtninge, der lever i Tyrkiet, ifølge Al-Monitor har været hjemme i Syrien for at fejre Eid. Og argumenteret for, at hvis man holde ferie i sit hjemland, så kan man også vende hjem.

'Fire tusind pilgrimme strømmede over grænsen', skrev Alhawa Crossing Border f.ex. d. 14. august og lagde denne video på Facebook:



- Selvfølgelig skal de sendes retur og ikke kun de 4500 på midlertidigt ophold. Alle der er kommet hertil.

- Mu må I virkelig stå fast på det regeringen sagde, da de ankom: At det var midlertidigt.

Vil helle smide skiderikkerne ud
- Vi vil ikke finde os i at betale for alle de tusinder, så vore ældre skal frygte for en alderdom i ensomhed og uværdige forhold,skriver Agnete L i en kommentar, der har fået 32 likes, mens Svend Ole J ser lidt mere nuanceret på spørgsmålet om hjemsendelser:

- Det kan der selvf. være noget om. Vil nu hellere fokusere på skiderikkerne og få dem ud af landet med det vuns, fremfor at smide de fredelige af slagsen ud.

- Vi må og skal have lov til at sortere i hvem vi vil lukke ind. Det skal ingen konventioner blande sig i, skriver Svend Ole J.

Vand, wifi og busser
Morten Messerschmidt citerer Al-Monitor, engelsksproget medie, der har talt med en grænsebetjent på den tyrkisk-syriske grænse.

- Alt er organiseret.

- Der er busser, der venter på dem, der er vand, wifi og 500 medarbejdere til at bistå dem.

- De skal enten være i besiddelse af et Kimlik-kort, som er et ID-kort for flygtninge i Tyrkiet, eller have et tyrkisk eller syrisk pas, fortæller Mazen Alloush til Al-Monitor.

JydskevesKystens læsere var også flittige ved tasterne, da mediet i juli kunne fortælle om en ny fly-rute fra Billund til Syrien. Dengang skrev Marianne P denne populære kommentar:

- De pisser på os.

- Flygter fra krig og så tager man på ferie, der hvor man flygter fra.

Kan ikke være rigtigt
- Det kan ikke være rigtigt, skrev Marianne P, men det må de syriske flygtninge og deres familiesammenførte familiemedlemmer faktisk godt. Normalt risikerer flygtninge således at miste opholdstilladelsen i Danmark, hvis de rejser til deres hjemland, men lige præcis syrere er ifølge Udlændingestyrelsen undtaget fra den regel, fordi 'de generelle forhold i Syrien i øjeblikket er af en sådan karakter, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser'.

Ny fly-rute fra Danmark: Mange syrere rejser hjem på sommerferie

Hvad tænker du? Kender du nogle syrere, der har været på ferie?