TV: Datter græder over ussel behandling af far

Malene bliver kaldt den sindssyge pårørende af personalet, fordi hun knokler løs for sin hjerblødningsramte far. Malene synes det er blevet et 'pas-dig-selv-sundhedssystem'

- Far er 64 år og har desværre været meget syg i sit liv. 

- Sukkersyge, dårlig ryg og for 14 år siden fik han så også lungekræft, som de sagde han ikke ville overleve. Men han blev erklæret totalt rask 7 år efter.

De bad os reelt om at lægge far i graven
- Med fars sygehistorie i bagagen var det som om, at vi fra dag et - da han blev indlagt med hjerneblødning - blev bedt om at lægge far i graven, altså give ham fred.

- Flere forskellige læger bad os om at slippe ham og erkende han aldrig blev sig selv. De brugte ord som uanstændigt liv, grøntsag og en Johnnie vi aldrig nogensinde ville kunne kende igen. 

Men mirakler sker

Sådan skriver Malene til nationen! om den behandling - eller mangel på samme - hendes far Johnnie er udsat for på et offentligt dansk sygehus. Malene vil gerne have fokus på, at de ansatte slet ikke har tiden til at passe patienterne, for 'De vil rigtig gerne, men de kan jo ikke være to steder på een gang', og det hele handler om kroner og ører. Hendes brev fortsætter derfor således:

- Vi går snart på 4. måned og min krop er ved at være slidt ned. Mit liv er blevet taget totalt fra mig.

- De var ligeglade med at vi havde en slags kontakt med far og især den faktor, at han ville leve og han vil kæmpe.

- De har måtte bide sig i underlæben, da vi står her snart 4 mdr efter og far nu kan snakke og bevæge tre lemmer ud af 4 ( venstre arm er død).

- Mirakler sker, især med min far og især hvis man er vedholden. Han får besøg MINDST to gange om dagen. De gode dage er vi der sådan set på skift det meste af dagen. Og med god grund..

Så nu har vi, familien, lavet en turnusordning
- Vi har måtte lave en turnus ordning, for ellers var far død.

- Filtre er stoppet med snot, så han ikke kunne få tilført ilt. Afføring på tøj og sengelinned (gammel afføring) og sug der bliver genbrugt, trods det er engangssug, patienter med svære infektioner bliver sat klods op af ham trods hans tracheo-stemi er pivåben direkte ned i lungerne.

- Fem gange har han haft infektioner nu i lungerne. I over tre uger har de ignoreret hans mavekramper.

Tømmer sonder og renser filtre
- Hans arme falder ud af sengen, en fod sidder i klemme, et for lavt bord  smadrer hans ben.

- Alarmer, der bibber i halve timer og en ringesnor, der er fuldkommen ligegyldig at hive i, hvis det er noget akut.

- Der går i gennemsnit mellem 10 og 15 minutter, før der kommer nogen, og jeg har nu lært, at gå ud og rive fat i den første og bedste.

- Det er min fars liv det her. Og opkast i en tracheostemi kan have katastrofale følger.

- De har ikke tiden til at give ham mad, så de har valgt at give ham næring i blodårene. Han er nok blevet stukket over 400 gange på de sidste snart 4 mdr, men de lytter ikke når vi siger han er hamrende svær at stikke i.

- De skal lige prøve 3-4 gange før de ringer efter en narkose læge, som så prøver et par gange og SÅ ringer de efter en ultralyd.

For syg til hospice og genoptræning
- Der er åbenbart ikke plads til SÅ syg en patient som far er. Men han er ikke syg nok til hospice og han er ikke rask nok til genoptræning, fordi INGEN genoptræningssteder tilbyder den pleje han har brug for.

- Hospitalet prøver at udskrive ham hele tiden og vi har aldrig været så stresset alle sammen. ikke mindst min far som er død bange. Og som bare gerne i  over 2 mdr har ville genoptrænes.

- De har flere gange hidkaldt os fordi far havde dødsstød. Når jeg så ankommer kan jeg konstatere, at det er HIKKE. (det er tragisk-komisk) far har kvalme og skal have tømt maven.

De kalder mig den sindssyge pårørende
- Hvilket jeg resolut har gjort igennem hans sonde, så han ikke kaster op i tracheostemien.

- De famler i blinde og lytter ikke.

- De siger selvfølgelig tak for min hjælp, men jeg bliver stadig omtalt som den sindssyge pårørende i deres kaffestue.

- Jeg er bestemt ikke dum. Nok nærmere hamrende god til at læse folk. især min far der i øjeblikket er helt uden sprog fordi han er så afkræftet.

Og jeg er blevet ferm til drop og sug
- Det hjælper ikke at kigge til en mand hver anden time, når han kan dykke i alle værdier på 10 minutter.. Under AL kritik. Især fordi de ignorere de alarmer, der fortæller, at noget er galt.

- Så alle drop stativer og sonde drop stativer, sug til lunger og tracheostemi er noget jeg snart er ferm til.

Henter ting og sager rundt omkring 
- Vi henter selv de fornødne ting rundt omkring på sygehuset, selvom det burde være sygeplejerskerne, men de har bare ikke tiden til det.

- Jeg studere fuld tid og er ved at gå ned med flaget. Min kærlighed til min far er lige så stor som min tillid til systemet er lille.

- Det er blevet et GØR DET SELV sygehus, hvis du vil overleve, skriver Malene, der gerne vil høre om andres oplevelser med at passe patienter som pårørende.

Har du erfaring fra et dansk sygehus - og synes du, at de ansatte har tid nok til at at passe patienterne?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i nationen!
Seneste i nationen!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen