Tyskland vil lave lejre til de uønskede: Det er ikke første gang

To ugers tysk asylstrid er slut. For fremtiden skal asylsøgere, der er registreret i andre lande, indkvarteres i lejre, hvis de prøver at krydse den tysk/østrigske grænse.

Sådan så det ud i sidste uge, da Østrig øvede sig at holde uønskede asylsøgere væk fra grænsen. Foto: AP
Sådan så det ud i sidste uge, da Østrig øvede sig at holde uønskede asylsøgere væk fra grænsen. Foto: AP

- Jeg kan lige se, når Tyskland etablerer lukkede lejre ved grænsen og den parallel, der så vil blive draget til KZ lejre....

Sådan skriver Karin S på Jyllandspostens Facebook-profil i en kommentar til at Tyskland efter flere ugers hård politisk debat mellem partierne CDU og CSU om asylregler, vil oprette 'transitcentre' til asylsøgere på den tysk-østrigske grænse.

Det går da den helt gale vej lige nu
I lejrene skal asylsøgere, der er registreret i et andet EU-land, interneres. indtil de kan sendes til det pågældende EU-land. Tyskland vil nemlig ikke have dem. Og Karin er ikke den eneste, der mener, at lejrene vil få folk til at tænke på nazitiden:

- Det går da den helt gale vej i Europa lige nu.

.- Vi er så rige, og alligevel er det politikerne bruger mest tid på, at gøre livet så surt som muligt for folk, der søger fred og lykke.

- Disse grænsellejre bringer uhyggelige minder frem om hvad flertallet kan gøre ved, dem som er uønskede, lyder det fra nationen! Otto H og på Berlingskes Facebook-profil forudser Børge H, at den nye tyske asylpolitik vil skabe en dominoeffekt:

En bitter pille for Merkel
- Det må have været en besk pille at sluge for Merkel, for nu er det slut med Schengenaftalens åbne grænser, da alle lande nu vil lukke dem, skriver Børge, og ser man på den østrigske avis krone.at tophistorie tirsdag formiddag, så er Tysklands sydlige nano parat til at forsvare deres grænse mod syd:

- Aftalen mellem CDU og CSU indikerer, at Tyskland ønsker at indføre nationale foranstaltninger til bekæmpelse af migrationsstrømme.

- Skulle denne aftale ende med at blive den tyske regerings holdning, føler vi os nødt til at gøre noget for at afværge ulemper for Østrig og dets befolkning.

Parate til at beskytte grænsen mod syd
- Forbundsregeringen er derfor parat til at træffe foranstaltninger til især at beskytte vores sydlige grænser, lyder det ifølge krone.at i en regeringerklæring, men hvad tænker du?

 

265 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere