Udlejer synes hun kiggede for meget ud af vinduet: Kigger ikke mere end andre

Der blev brugt sort maling og udsigts-stativ i en strid om husleje i den svenske by Stockaryd.

Sort maling og stativ foran vinduet. Privatfoto
Sort maling og stativ foran vinduet. Privatfoto

- Det er i den slags sager, staten burde gå ind og tage huset fra en udlejer.

Sådan skriver Mattias L i en de kommentarer, der er skrevet på svenske Hem & Hyras facebookprofil om en ret så opsigtsvækkende strid mellem en lejer og en udlejer i Stockaryd i Småland.
Og Mattias er ikke den eneste, der synes at udlejeren - der i flere omgange chikanerede den 70-årige Gull-Brit ved at forhindre hende i at se ud af sit vindue - har været for grov:

Har udlejer spioneret på lejeren?
- Naboværn mod kriminalitet - har udlejer hørt om det? Eller ensomhed?

- Og for at opdage, at nogen ser meget ud, må man også gå og spionere ind i andres hjem. Den slags bør straffes med man tager udlejningsretten fra folk, skriver Tina B og Ingrid E fortsætter:

- Helt alvorligt, der burde være en obligatorisk uddannelse for udlejere, før de kan få tilladelse til at leje ud.

Striden begyndte ifølge Hem & Hyra, da udlejeren ville hæve lejen fra 4900 svenske kroner til 6000 svenske kroner pr måned. Det ville Gull-Britt ikke betale, og derefter gik udlejer til domstolen for at få hende smidt ud. Gull-Britt vandt sagen, udlejeren skulle betale sagsomkostningerne, og derefter startede chikanen.

 

Først overmaler udlejer Gull-Britts vindue med sort maling, og sætter planker for en af hendes døre. Senere - da fogeden har fjernet malingen og plankerne - får han konstrueret et stativ, som han stiller direkte foran hendes vindue. Ifølge Hem & Hyra mener han, at Gull-Brit kigger for meget ud af sit vindue.

- Det er løgn. Jeg kigger ikke mere ud af mit vindue end andre lejere gør, siger Gull-Brit til Hem & Hyra, og selv om fogeden også har fjernet stativet, så truer han med at sætte et nyt op.

- Det er min ejendom, siger han.

 

Ifølge Aftonbladet, der også har skrevet om sagen, er Gull-Brit gået med til at betale 485 svenske kroner pr måned for sin lejlighed, og det synes hun er i orden.

- Der er jo stor forskel på 1100 kr og 485 kroner, siger hun, men hvad siger du?

Har du også oplevet chikane fra en udlejer?

1 af 2 
2 af 2 Sort maling og stativ foran vinduet. Privatfoto
129 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere