- Av.. den kommer til at bide i bagdelen hos mange borgere i Aggersund.
- Der skal ryddes op på alle grundene, for det kan vel ikke kun være en enkelt borger, der skal holde orden!
- Det bliver også spændende, at se hvilke biler, der fortsat må stå til udstilling og hvilke der skal fjernes!
Skrot op: Landsby har fået nok af bilhandlers svineri
Formand: Ejendome skal se sømmelige ud
Sådan skriver Rene N i en kommentar på TV2Nord.dk, der kan fortælle at politikerne i Vesthimmerlands Kommune - der tidligere har forsøgt at bruge miljøloven og planloven for at stoppe Aggersunds udskældte brugtvognsforhandler - nu har fundet et nyt 'våben':
- Vi har besluttet at få ryddet op på brugtvognsforhandlerens grunde i Aggersund ved at benytte os af byggelovens §14, nemlig at ejendomme skal holdes forsvarlig og sømmelig stand.
- Så nu skal vi i gang med at dokumentere, hvad der står på de forskellige grunde og hvor meget, og hvis det ikke overholder loven, udsteder vi et påbud om oprydning, siger Teknik- og Miljøudvalgets formand Uffe Bro til TV2 Nord, og Rene N er ikke den eneste, der forudser at den vurdering, kan volde problemer:
Regler skal også beskytte mod lidt for emsige personer
- Lad mig minde om, at disse lidt for lempelige regler jo også er til for at beskytte mod emsige personer, skriver Jens H, men hvad tænker du?
Byggelovens §14 lyder:
Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde er behæftet med væsentlige mangler.
Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand.