Udvist: Søn er ikke en 'særlig grund'

Myndighederne har bedt moderen om at rejse, men faderen synes sønnen - som er dansk statsborger - har fortjent at beholde sin mor her i Danmark.

Far og søn er danske statsborgere, men mor skal ud - også selvom hun har været sammen med sønnen 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, siden fødslen. Privatfoto
Far og søn er danske statsborgere, men mor skal ud - også selvom hun har været sammen med sønnen 24 timer i døgnet, syv dage om ugen, siden fødslen. Privatfoto

- Udlændingenævnet kan .... tillægge en klage opsættende virkning, hvis særlige grunde taler derfor.

- Efter praksis er det f.eks. hvis den pågældende er alvorligt syg og af denne årsag ikke er i stand til at udrejse.

Der er ikke særlige grunde
- Udlændingenævnet finder, at der ikke i L's sag foreligger sådanne særlige grunde, at der er grundlag for at tillægge klagen opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.

- Det vil sige L. har ikke ret til at opholde sig her i landet under sagens behandling.

Sådan skriver Udlændingenævnet nu til Life, der stædigt kæmper for at hans kone og moderen til deres halvandet år gamle søn kan få lov til at bo i Danmark. Du husker måske Lifes første nødråb til nationen!, Mangler dokument fra 1976: Udvist og nu prøver han igen at forklare myndighederne, hvorfor hans kone skal have lov til at blive:

 

Pandemi og et barns ret til forældre
- Vi er midt i en pandemi, hvor al udrejse frarådes bla. pga. risiko for smittespredning. Og Thailand er lige midt i en 3. bølge med covid 19.

- Hvis min kone og søn bliver smittet, vil barnets bedsteforældre i Thailand være ilde stedt, da de er ældre og skrøbelige og sandsynligvis ikke får vaccine før om ca et år.

- Jeg er heller ikke i stand til at bryde international lovgivning ved at fraskille vores fælles barn fra os forældre.

Så må I selv fjerne min kone og søn
- Og hvis I, udlændingenævnet,  er hævet over denne lovgivning, hvad jeg dog vil betvivle, må udlændingenævnet selv tage affære med at tvangsfjerne min kone og min søn, skriver Life, der også har forsøgt at få ministeren til at kommentere udvisningen. Forgæves: