Ulykkelige Lis: Lejen stiger og loftet er sunket to cm

Lis aner ikke, hvordan hun skal få råd til at blive boende i sin lejebolig i Brøndby. Efter renoveringen stiger lejen nemlig 72 procent

- Jeg er pensionist og har udbetalt små 10.000 hver måned…

- Så kan man godt betale 5000 kr i husleje. Men ikke 8400…

- Det er fordi vi har fået renoveret, men jeg føler faktisk, at jeg kommet tilbage til en ringere bolig.

Fjernet badekar, sænket loftet og stjålet en væg
Sådan lyder det fra Lis P, der bor til leje i Lejerbo i Brøndby. Lis har nemlig modtaget et brev fra udlejer, der har gjort hende meget nervøs for fremtiden - som du kan læse, er der tale om at Lis fremover skal betale 72 procent mere pr. måned.

Lis håber at hendes opråb kan være med til at råbe Lejerbo op, så de trækker den voldsomme huslejestigning tilbage - men som du kan læse i den kommentar, nationen! har modtaget fra Lejerbo, så er der ikke meget håb. Lis' opråb fortsætter således:

- Jeg er 1.70 høj, og efter renoveringen er der 2 cm lavere til loftet.

- Og så har de fjernet mit badekar, og de har de flyttet mine vægge, selv om jeg sagde, at de ikke skulle – ja, en væg har de helt fjernet.

Og de gider ikke have mig rendende
- Og ude i haven har de ødelagt fliser, blomsterkummer. Og så er to paller med brosten, de dyre chausse-sten, væk.

- Og når jeg spørger min lokale afdeling, om hvad de tænker på, og hvad de synes jeg skal gøre, nu hvor det bliver så dyrt, så siger de bare, at de ikke gider have mig rendende.

- Men kan de overhovedet tillade sig at hæve prisen så meget så hurtigt, spørger Lis, og det kan Lejerbo. Ihvertfald har de sendt dette svar på Lis' nødråb:

Lejerbo har fulgt proceduren: Det er lovligt
- Helhedsplanen/renoveringen har naturligvis været forelagt på et beboermøde, hvor også konsekvenserne i form af huslejestigninger er forelagt og godkendt af beboerne.

- Herefter har organisationsbestyrelsen taget stilling til plan og økonomiske konsekvenser, og kommunalbestyrelsen har gjort det samme.

- Så ja, huslejestigningen er lovlig, når denne procedure er fulgt.

- Renoveringen har været helt nødvendig, og er lavet så boligerne opfylder nutidige krav.

- Eksempelvis er ydervægge og gulv er blevet isoleret og fugtsikret.

Og ingen boliger har en loftshøjde på 168 cm
- Det har samtidig betydet, at boligerne er blevet nyindrettet. Det har også betydet, at boligernes energiniveau er blevet forbedret - derfor er der ikke badekar længere.

- Ingen boliger har en loftshøjde på 168 cm.

- Med hensyn til blomsterkummer og brosten kan beboeren kontakte beboerkoordinatoren i afdelingen for at få hjælp, skriver Lejerbos kommunikationschef, men hvad tænker du?

 

1 af 2 
2 af 2 
238 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere