Undskyld, er I ikke enige

Opinions-redaktør Mads Kastrup skriver hver fredag i Ekstra Bladet og på eb.dk

Dansk politik er et eksempel på 'De små forskelles narcissisme'. Foto: Niels Hougaard
Dansk politik er et eksempel på 'De små forskelles narcissisme'. Foto: Niels Hougaard

 

SIGMUND FREUD har defineret en lidelse. ’De små forskelles narcissisme’, kaldte han den.

Individer, organisationer, sågar hele nationer plages indimellem af lidelsen. Dansk politik er et eksempel herpå. Det begyndte i 90’erne med det sædvanlige symptom: Beskyldninger om, at andre har taget noget unikt, der angiveligt var et bestemt partis varemærke. De konservative mente eksempelvis under daværende formand, Per Stig Møller, at Socialdemokraterne havde stjålet de konservatives politik – afskaffelse af formueskat, privatisering og den slags. Per Stig Møller betvivlede altså ikke Socialdemokraternes politik. Han beklagede, at den var stort set den samme som hans egen.

Siden er sygdommen brudt ud i fuldt flor. Valget er ganske vist ikke udskrevet, men der er ikke flere ledige datoer at gætte på. Det politiske kommentariat har helgarderet kuponen. Og endnu mere sigende: De to statsministerpartier kører allerede annoncekampagner. Og det er her, Freud kommer ind på ny. Kampagnerne har enslydende slogans, som man kunne læse i Ekstra Bladet i denne uge.

VENSTRE lancerede tirsdag en kampagne under overskriften ’Venstre har sikret Danmarks økonomi – nu gælder det fremtiden’. Tidligere på måneden lød det sådan her fra Socialdemokraterne: ’Der er styr på økonomien – og vi skal videre’; underforstået, at det ikke er V, men derimod S, der har ’sikret Danmarks økonomi’.

Kun et af udsagnene kan vel være sandt, hvis vi skal tage ordlyden alvorligt?

Alt tyder dog på, at både V og S har ret, og at de begge tager fejl på en og samme gang. Hvilket skyldes, at de lider af ’de små forskelles narcissisme’.

VED DEN sidste åbningsdebat røg Venstre ud i en disput med Socialdemokraterne om nulvækst kontra regeringens 0,6 procent vækst for den offentlige sektor. Løkke Rasmussen sagde: ’Vi har den samme økonomiske plan som regeringen. Vi har endda hjulpet med at lave den’. Socialdemokraterne har på sin side indskrevet i SR’s nuværende regeringsgrundlag, at den økonomiske politik bygger på VK-regeringens økonomiske politik.

Kan nogen forklare højre fra venstre eller omvendt længere? Eller en rød fra en blå regering for den sags skyld? Det forekommer i det hele taget mere end nogensinde umuligt at klarlægge forskelle i dansk politik. Endda for de involverede selv.

FORLEDEN STOD jeg i DR’s ’Debatten’ og spurgte Venstres eks-finansminister Claus Hjort Frederiksen, hvordan V kunne kalde sig liberale, når de under VK-regeringen øgede den offentlige sektor med 20 procent. Hvilket der ikke kom svar på. Ligesom jeg præsenterede det faktum, at vi i Danmark har tre socialdemokratier: Det gamle (Socialdemokraterne), det nye (Dansk Folkeparti) og det store (Venstre – i fald V ikke skal bytte med en af de andre efter et kommende valg). Claus Hjort Frederiksens saglige svar var, at jeg da så sandelig hørte hjemme på Ekstra Bladet.

Indtil den seneste regering tiltrådte, var en af de klare politiske brudflader, hvem der var for eller imod efterlønsreform. Socialdemokraternes Henrik Sass Larsen hævdede endog, at skulle der pilles ved den, ville det blive ’over hans lig’. En anden uenighed var for eller imod nedsættelse af dagpenge-perioden. Begge dele er gennemført med brede flertal. Og Sass Larsen er fortsat i live.

LIGE FØR JUL demonstrerede finansordførerne i blå blok ’de små forskelles narcissisme’ udmøntet i en kronik i Berlingske under overskriften ’Vi kan ikke stole på Corydon’.

Kronikørerne følte sig dog – af hensyn til almindelig redelighed, må man antage – tvunget til at anføre, hvor fint og ansvarligt samarbejdet med den nuværende socialdemokratiske finansminister havde været i de sidste knap tre år. ’Her lavede vi en række aftaler, der forbedrede dansk økonomi’. Der udtryktes i kronikken tillige anerkendende glæde over Corydons og Socialdemokraternes flugt fra deres egen økonomiske plan op til forrige valg, ’Fair Løsning’.

SIGMUND FREUDS hensigt med at definere lidelsen ’de små forskelles narcissisme’ var oprindeligt at forklare menneskers forkærlighed for at lægge vægt på små, banale træk, der adskiller dem fra andre. I den hensigt at hævde sig på trods af, at lighederne er langt større end forskellene.

Der er snart valg. Op til valgdagen skal en daglig dramatisering med tilsyneladende store, politiske armsving, påtaget fornærmelse over modstanderes udsagn samt medie-klimakteriel ophidselse dække over, at vi lever i plus/minus 0 til 0,6 procent-samfundet.

Det er formentlig derfor, der oftest tales om ’spillet på Christiansborg’. Så behøver man ikke tale om politik, enighed eller Sigmund Freud.

Se også: Profetpisning

91 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere