Ung asylsøger myrder hjælpsom svensk dame: Hvem skal være bange?

Stemningen er utryg i den lille svenske by Kil efter en 19-årig afvist asylsøger med psykiske problemer har erkendt at have myrdet en 69-årig kvinde, der arbejdede frivilligt med uledsagede flygtningebørn.

– Hvad er det næste der sker, efter det her.

- Det tænker jeg på, jeg er virkelig urolig.

Sådan siger Anette L fra Kil, en by med 7-8000 indbyggere 250 kilometer fra Gøteborg, til SVT, der lodder stemningen efter mordet på en ældre flygtningeven i sidste uge.

- Der er sket så meget her i Kil, så nu tænker man på, hvad det bliver næste gang.

- Hun var vældig populær. Det er forfærdeligt, siger Mona W.

(Screenshot fra SVT Värmland kl. 11.51 torsdag 4,7.19)

 

Mord øger modsætninger i byen ungdomsgrupper
Den myrdede kvinde - der tidligere har arbejdet som skolelærer - havde nemlig involveret sig i arbejdet med uledsagede flygtningebørn.
Og efter nyheden om at en 19-årig asylsøger, der har været i behandling for alvorlige psykiske problemer og netop var blevet udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, i lørdags erkendte, at det var ham, der dræbte den 69-årige pensionist, er mange bange for, at drabet skal øge de modsætninger, som findes mellem ungdomsgrupper i kommunen.

Avisen Expressen har beskrevet, at de unge på byens flygtningecenter knap tør gå uden for en dør, og på Expressens Facebook-profil, har flere end 400 blandet sig i frygt-debatten. Her mener flere nu, at det ikke er de unge, der skal være mest bange::

- Tænk på rædslen blandt 69-årige lærerinder, skriver Seth K, og Michel C er enig:

- Fantastisk ubegavet rapport fra Kil.

- Passede i på med at spørge, hvad unge piger og drenge eller pensionister føler, og om de vover at gå ud, skriver Michel, mens Clara H. synes at folk skal skille tingene ad:

- Dette var et individ blandt andre individer. Dette individ begik en skrækkelig forbrydelse.

Hvorfor bliver man vred på alle med udenlandsk herkomst?
- Det betyder ikke, at alle andre individer kommer til at begå det samme.

- Når et svensk individ myrder nogen, er der INGEN, som bliver bange og vred på ALLE andre svenske individer.
- Når et individ med udenlandsk herkomst gør det samme, bliver man bange og vred på ALLE individer med udenlandsk herkomst.

- Hvad er det, som gør at svenske 'individer' er 'selvstændige' individer, mens individer med udenlandsk herkomst er en 'klump' af individer, spørger Clara, der har fået mere end 250 likes.

 

1 af 2 
2 af 2 
590 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere