- Mange gæster trænger til decideret opdragelse.
- De behandler ikke tjenere som mennesker, men som en tjener. En, som de kan tale ned til, en, som de kan få til ALT, og en, som der bare har at gøre, hvad der bliver sagt.
- Okay. Det er ikke, fordi jeg arbejder på Hotel D'Angleterre eller en eller anden Michelin-restaurant.
- Jeg siger bare, at uopdragne kunder ikke kun kommer på Jensens Bøfhus eller burger-joints.
- Ikke for at nedgøre den slags kæder overhovedet. Jeg refererer til målgruppen af gæster.
Forlanger det eneste beskidte bord
Sådan indleder Pernille B. et brev til Ekstra Bladet om at arbejde som tjener og føle sig skidt og nedværdigende behandlet. Pernille arbejder på en nogenlunde ’fin’ restaurant, hvor prisen på middag for to typisk ender på 1500 kroner, men hun mener, at problemet med uopdragne gæster er generelt, og vil gerne have fokus på problemet. Hendes brev - som du gerne må dele med andre i tjenerbranchen eller folk, du kender, der går på restaurant - fortsætter nemlig således:
- Nogle fuldstændig urimelige gæster FORLANGER f.eks. det eneste bord i restauranten som er beskidt og ikke ryddet af fra de tidligere gæsters glas og tallerkner (fordi tjeneren har for travlt til at gøre det) og som kræver, at tjeneren ordner bordet til dem NU på trods af, at tjeneren har sagt nej til, at de må tage det bord, for man har ikke tid til at ordne bordet lige på minutten.
Smut lige i Brugsen og køb tranebærjuice
- Andre gæster vil have en ret som ikke er i menukortet. Ikke fordi at de har allergi eller er vegetar eller noget, men fordi at de ikke har lyst til det som står i menuen.
- Og så er der gæster som mener, at selvfølgelig har tjeneren tid til at løbe i Brugsen efter tranebærsaft, som IKKE står i drikkekortet. Som om tjeneren ikke har andet og bedre at give sig til, fordi restauranten er fyldt med andre gæster.
- Ja, man skulle tro, at den slags historier kun kommer fra dårlige eller mindre fine restauranter, men tro mig! Den slags sker også for os, der arbejder på ganske udmærkede restauranter.
Nej, du må ikke spise din kebabrulle her
- Jeg er også engang blevet verbalt overfaldet af en kæmpe gut. Han var 2 gange så høj og bred som mig.
- Han var blevet fornærmet over, at min søde kvindelige kollega havde sagt, at hans ven ikke måtte spise sin rullekebab i restauranten, fordi at han ikke havde købt den i restauranten. Det blev manden så ekstremt sur over.
- Jeg var glad for, at vi ikke var alene, men havde en masse kokkedrenge i køkkenet som stod i baggrunden og lyttede. For en så stor og rasende gut som stiller sig op, tæt foran en kan godt virke skræmmende.
- Men hvornår fanden har det nogensinde været okay at medbringe mad på en restaurant?
Hvad er det i 'uden dressing' du ikke forstår?
- En anden gang har jeg ekspederet en herre og hans lille datter. Hun var nok 7-8 år.
- Min kollega som i første omgang valgte at betjene dem, fornemmede hurtigt at herren ikke var helt medgørlig. Han kiggede ikke på os og sagde intet, da vi bød ham velkommen. Så hun ville ikke betjene dem og jeg overtog derfor.
- Manden bestilte og gjorde klart at datteren ikke ville have dressing. Køkkenet forstod bestillingen som i, at dressingen skulle være apart. Altså i en skål ved siden af.
- Manden hidsede sig op og sagde, at mig og resten af personalet burde få nogle slag for ikke, at kunne forstå en simpel bestilling.
- Det er flot at man kan sidde og lære sine børn at sådan må man gerne snakke til andre mennesker.
- Noget andet fuldstændig uopdragent er dette eksempel.
Hev i forklædet og sagde 'hallo'
- Som tjener skal man altid vise at man er der, hvis ens gæster har brug for hjælp. Derfor skal man en gang imellem lige gå en runde igennem restauranten.
- En rolig aften var jeg flere gange inde og gå en runde i restauranten, hvor ingen henvendte sig til mig, MEN flere gange, hvor jeg var i gang med at præsentere nogens menu eller stod og snakkede vin med nogle gæster, var der ét bestemt bord med 4 gæster, der prikkede på armen, hev i forklædet og der blev sågar kaldt 'hallo' efter mig (andre er venlige og sige 'undskyld frøken' host-host). Altså alt sammen imens jeg stod og hjalp nogle andre.
- Den slags gæster gider man næsten ikke hjælpe til sidst, fordi at de ikke lader en betjene de andre gæster i fred.
Og chefen gør som regel ikke noget
- Det værste ved alle de her episoder er, at selvom man som tjener bliver fuldstændig urimelig behandlet eller decideret chikaneret, så er det sjældent at cheferne/restaurant ejerne hjælper én.
- De er forståeligt nok bange for at miste deres gæster. For gæsten ved at 'kunden har altid ret'. Men det er et misforstået/misbrugt citat.
- Gæsten har ret, hvis det handler om fejl i deres bestillinger eller lign. men de har ikke ret til at te sig som forkælede børn, hvis de ikke kan få lov til lige hvad de har lyst til.
- Jeg siger ikke, at alle chefer og ejere ikke vil sætte foden i jorden, men mange gør ikke.
Så er det man føler sig magtesløs
- Og hvilken følelse står den forurettede ansatte så tilbage med? Magtesløshed.
- Ved ingen af de nævnte historier valgte chefen at træde i karakter, blot klappe sin ansatte trøstende på skulderen eller tage hånd om situationen, men UDEN at irettesætte gæstens dårlige opførsel. Blot glatte stemningen ud med en dårlig undskyldning eller enkop kaffe på husets regning.
Elsker at give gæster en skøn oplevelse
- Jeg har taget uddannelsen som tjener og jeg elsker at give gæster en skøn oplevelse, jeg elsker at deltage i afvikling af selskaber for man bliver nærmest en del af festen ved at snakke med de glade og små berusede gæster og specielt er det også at få besøg af kendisser, som lige vil prøve restauranten.
- Men det er en skam at mig og alverdens tjenere skal blive presset ud i situationer, hvor vores grænser bliver overskredet og hvor vi bliver behandlet som intet andet end tjenere/slaver.
- Dèr mister vi lysten til at ville betjene gæsten, som gør livet surt for os.
Og så har jeg slet ikke skrevet om sexchikanen
- Men vi SKAL betjene eller give lorten videre til en kollega, hvis vi ærligt ikke kan holde det ud.
- Der skal faktisk en del til før en tjener MÅ sige fra. Det skal handle om sexchikane eller tilsvining, før vi må smide smilemasken og sige at det her gider vi ikke finde os i.
- Som om den slags situationer ikke er trælse nok, så kommer alt det andet jeg har fortalt oveni, slutter brevet.
