Ung mor fængslet: Vil ikke sende 4-årig datter hen til far

Hvad ville du vælge? At overlade dit barn til faren, du er bange for - eller gå i fængsel. Sascha fra Hvidovre valgte fængsel

- Godt at denne mor får sin historie ud!

- Og bliver en stemme for alle andre, der lever i forældreansvarslovens skyggeside!.

Min datter blev også fængslet
Sådan skriver Charlotte K på Hvidovre Avis' Facebookside om den 26-årige mor, der lige nu sidder i Vestre Fængsel , fordi hun ikke tør overlade sin datter til faderen.

- Håber det bedste for denne mor der er fanget af forælderansvarslovens groteske net.

- Vågn op inde på Borgen, dette er en ommer, skriver Charlotte K. og Anne L - som selv har erfaring med den slags sager - skriver:

Har været i Statsamt, Byret og Landsret - og tabt
- Min datter blev i 2010 fængslet i indtil 6 måneder - eller indtil hun udleverede sit barn til samvær.

- Hendes sag kom til at skabe præcedens...

Den 26-årige danske kvinde Sascha har ifølge Hvidovre Avis kæmpet med sin mand om forældreret og samvær i de fire år, datteren Melissa har levet. Kampene har foregået i Statsamtet, Byretten og Landsretten, og er altså nu endt med, at moren er gået i fængsel. Her skal hun sidde indtil hun indvilger i, at faderen får samvær med deres nu fire-årige datter.

Lille bror er hos mormor og morfar
På Netværket Mors facebook side har sagen, som også betyder, at Saschas 10 måneder lille dreng lige nu ikke har nogen mor, også vakt medfølelse. Cecvill Cecvill skriver f.ex.:

- Er delt. Hvad er det for et samfund vi lever i. Er børnene ikke vores fremtid?

- Håber hun nu ved, at vi deler til vi bliver hørt og får den rette hjælp via systemet.

Forlad Danmark mens I kan
Saschas forældre fortæller til Hvidovre Avis, at den helt afgørende årsag til, at Sascha de sidste fire år har modarbejdet, at faren kan få samvær med datterer uden overvågning er, at hun er bange for, at han vil kidnappe Melissa og tage hende med til Libanon. Det skyldes bl.a nogle truende sms's, faderen angiveligt skal have sendt til Sascha i 2011.

Se sms'erne på Hvidovre Avis' hjemmeside.

Saschas forældre tager sig nu af den 10 måneder gamle dreng, der i går var på hospitalet - uden mor, mens Melissa er gemt af vejen. Og på Netværket Mors Facebook-side bliver sagen nu brugt til at opfordre kvinder til at forlade Danmark:

- Mødre, der forsøger at beskytte deres børn, igennem flere år har klaget over et utroværdigt retssystem, som tildeler voldelige og på anden måde grænseoverskridende fædre forældremyndighed og samvær.

Og på den baggrund opfordrer netværket nu alle mødre til at forlade landet lovligt.

 

Hvad ville du gøre? Overlade dit barn til faren/moren, du er bange for - eller gå i fængsel?

1 af 2 
2 af 2 
112 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere