- Så sidder jeg med min telefon igen.
- Jeg kan se at én af mine veninder er ude og drikke kaffe med to andre, min anden veninde er ude og købe tøj med fem andre og en er ude og træne med sin bedste veninde.
Sidder bare her
- Og jeg sidder bare her og jeg kan ikke tage et billede af noget interessant - for jeg sidder bare her og synes alle har de vildeste liv.
Jeg har ingen venner - og kommunen vil ikke hjælpe
Mobilen sætter tankerne i gang
Sådan skriver Karla W. i et brev til nationen! om at være 15 år og føle sig ensom. Karla ved godt at hun ikke er den eneste i verden, der tænker på ensomhed, men når vibrationerne fra mobilen konstant minder hende om de andres oplevelser, går tankerne i gang. Hendes brev fortsætter således:
Lagde kaffe-foto med veninde op i går
- Jeg kan ikke være med på de der blære-billeder på instagram.
- Og selv om jeg måske i går lagde et billede op med en veninde og en kop kaffe, føler jeg mig alligevel ensom og alene, når jeg ikke konstant er klar til at svare på snapchat på en måde, så jeg ikke virker det mindste uinteressant eller alene.
Sandheden er at jeg føler mig alene
- Men sandheden er jo, at jeg nogen gange føler mig alene - ligesom alle andre nok gør nogen gange.
- Det irriterer mig helt vildt, at man ikke bare kan tale om det, for jeg kan da ikke være den eneste, selv om det er det, jeg tænker hver gang jeg åbner min telefon og ser hvor meget jeg går glip af.
Men hvad med dig? Føler du dig også ensom engang imellem - og tør du fortælle andre, at du kan være ensom?
