Ungdomsoprør: Støtten til sharia vokser i København

Næsten hver tredje københavner mellem 18 og 29 år med ikke-vestlig baggrund mener, at religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges - også selv om de er strid med dansk lov. I 2017 var det hver fjerde.

Københavns Kommune arbejder på at antallet af radikaliserede københavnere, som ønsker, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på
sharialovgivning, skal falde. Nye tal viser at det går den gale vej blandt de unge. Arkivfoto: Jens Henrik Daugbjerg
Københavns Kommune arbejder på at antallet af radikaliserede københavnere, som ønsker, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharialovgivning, skal falde. Nye tal viser at det går den gale vej blandt de unge. Arkivfoto: Jens Henrik Daugbjerg

- Jeg underviser 80-90 elever.

- Mit bedste bud er at 5 maks 10 elever ville vælge sharia over dansk lov.

Sådan skriver Jacob T i en kommentar på Nørrebro LIVs Facebook-profil om det integrationsbarometer, Københavns Kommune har offentliggjort i dag.

Mere religion, mindre demokrati
Barometeret - der måler, hvordan det går med integrationen i hovedstaden - viser, at ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere er faldet fra 14,1 pct. i 2014 til knap 8,7 pct i 2018 og at andelen af unge, der dropper ud fra en erhvervsuddannelse er gået ned fra 35 pct. til 24 pct. Men på værdi-siden afsløre barometeret, at det går tilbage med opbakningen til den demokratiske retsstat:

 

For hvor det for et par år siden var 24 pct., der mener at religiøse og kulturelle regler skal følges, selv om de strider mod de danske love, er tallet nu oppe på 31 pct. Og samtidig er andelen af ikke-vestlige unge, der ser positivt på demokrati, faldet fra 84 pct. til 79 pct. Stik mod kommunens målsætning. Men ser man på kommentarerne, så er der gode forklaringer:

Første gang, en person overtræder tildækningsforbuddet, er bøden 1.000 kroner. Anden gang er den 2.000 kroner, tredje gang 5.000 kroner, og hvis en person bliver taget fire gange, stiger bøden til 10.000 kroner. Arkivfoto: AP nationen - 1. feb. 2019 - kl. 16:44 Fik klamt blik: Niqab-kvinde stukket i bus til Jylland

Ikke så sært sådan som vi lovgiver
- Når vi vælger at lave lovgivning om personlige udtryk som maskering og håndtryk, er det måske ikke så sært, at folk får mindre lyst til at følge loven, skriver Stine L f.ex. og Cecilie C ser også udviklingen som et oprør:

- Det er da #ungedervilværepåtværs - ligesom unge mænd med langt hår i 60’erne og Louise, der får en tatovering på underarmen, selvom hendes mor ikke er til det!

- Sundt ungdomsoprør, med individer, der vil være sig selv...

- Men de er jo helt klart blevet provokeret, af den fremmedhadske debat i lille Danmark og resten af Verden.

Mange føler sig nedværdiget
- SUPERTRIST med så meget angst og mistillid i stedet for åbenhed og innovation, skriver Cecilie S i sin kommentar, og Anne G er enig:

- Tryk avler modtryk, og så længe vi ikke omtaler og omgås muslimer med værdighed og respekt, vil mange føle sig nedværdiget og forsvare sig.

- For nogle vil det desværre være ved at forkaste danske værdier og vende sig mod Sharia, skriver hun, men hvad tænker du?

1 af 2 
2 af 2 Københavns Kommune arbejder på at antallet af radikaliserede københavnere, som ønsker, at dansk lovgivning entydigt skal baseres på sharialovgivning, skal falde. Nye tal viser at det går den gale vej blandt de unge. Arkivfoto: Jens Henrik Daugbjerg
707 kommentarer
Vis kommentarer