- Dengang jeg fandt min daværende kæreste ligge med en anden tøs og han så smed mig ud, så havde jeg ingen steder og bo.
- Jeg gik så ned på kommunen og fortalte om min situation og vidste de havde akut lejligheder.
Her er nummeret på et herberg
Sådan skrev RC, en ung kvinde, på Ekstra Bladets Facebook, i en af de 403 kommentarer, tal fra Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd, der viste at antallet af unge hjemløse er steget voldsomt de seneste 8 år, fik på nationen! og Ekstra Bladets Facebook:
- Men det eneste jeg fik at vide var 'du skal ikke tro du bare kan komme herned og tro kommunen er et Ikea-blad', hvor jeg selv kunne vælge hvad jeg vil have.
20 unge uden egen seng er glade for Vejles blowjobstol
- Og så sagde de, at jeg bare kunne tage på et herberg og så stak de nummeret i hånden på mig, fortsatte kommentaren, og i dag kan DR.dk så fortælle at mange af de unge hjemløse piger tjener til dagen og vejen ved at sælge sex:
- Der er godt 20 kvinder, der arbejder på den måde i Vejle.
- De får kontakt til kunderne via annoncer på nettet, de laver aftaler via telefon og taletidskort. Eller de tilbyder et blowjob for 300 kroner til mænd, de møder på gaden.
- På et af sidehusene i Vestergade er der sådan en træhule.
Den er pigerne meget glade for
- Vi ved, at den i stor stil bliver brugt som Vejles blowjobstol, og den er pigerne meget glade for, siger Sanne Bjerggård, der er leder af Gadeteamet i Vejle til DR.dk, og formanden Rådet for Socialt Udsatte, bekræfter tendensen:
- Mange af de unge hjemløse er såkaldte sofa-surfere, det vil sige, at de har et sted at sove fra dag til dag.
- Og mange af dem kommer i den forbindelse ud i prostitutionslignende adfærd, siger Jann Sjursen, der dog ikke har nogle tal for problemets omfang.
Trist besked til boligløse kvinder: Flygtninge har førsteprioritet
- Det er, hvad vores folkevalgte politikerne har skabt.
Så trist som det kan blive
- At unge ikke har råd til at leve, så de bliver nød til det, skriver Dennis P på DRnyheders Facebook, og Yvonne S undrer sig samme sted over at den slags foregår i en velfærdstat:
-.At sælge sig selv udfra de sørgelige baggrunde, er så trist som det kan blive.
- De mennesker skal hjælpes - ikke med at støtte deres måde at tjene penge på, nej, de skal hjælpes med at få en bolig,og noget reelt arbejde og måske med deres misbrug - Det kan ikke passe, at et af verdens rigeste lande,kalder sig velfærdsstat, når det her foregår, skriver Yvonne, men hvad mener du?
Kender du nogen af de 1278 unge hjemløse? Og synes du, der ville være en god ide med særlige herberger til unge?