Unge raske mænd holder fest når de får førtidspension

Han er 18 år og om tre uger debuterer han med digtsamlingen 'Yahya Hassan'. En omgang forældrehad på vers, der afslører svigt, vold og socialsnyd. Er det godt eller skidt for integrationen?

Yahya Hassan langer ud efter sin mor og far - og andre flygtningeforældre,  der ikke gad opdrage deres børn. Foto: JP/Gorm Branderup
Yahya Hassan langer ud efter sin mor og far - og andre flygtningeforældre, der ikke gad opdrage deres børn. Foto: JP/Gorm Branderup
Følg nationen!

- Ja, kritiser vores forældres generation så groft og så meget du vil. De tager ikke ansvar og mange er på overførselsindkomster. Del det med Danmark og hvad får du så? Større kritik af os, flere der ser ned på os og en opfordring til at flere bliver tvangsfjernet. Er det løsningen? Er det det vi har brug for?

Sådan skriver Sarah A i en af de 68 kommentarer, Politikens meget grundige interview med digteren Yayha Hassan har fået på politiken.dk.

Sara har givet sin kommentar overskriften 'Helt igennem uretfærdig og egoistisk kritik' for 18-årige Yayha lægger ikke fingrene imellem, når han kritiserer sine og andres forældre med flygtningebaggrund.

Mohammad: Islam er uegnet til at skabe gode samfundsborgere

Fik tæsk på en syg måde
- Jeg er blevet tæsket som barn. Systematisk tæsket. Alle mine venner blev opdraget med tæsk. Min far brugte tid på at finde straffe til mig og mine søskende. Han tvang os til at stå på et ben med ansigtet vendt mod væggen i timevis med hænder udstrakt til hver side. Det er jo sygt.

De gad os ikke
- Det var heller ikke så meget, at de ikke kunne hjælpe os med vores lektier og citere klassiske digte, men snarere at de ikke gad os, at de ikke overskuede deres egne børn, det er det, der gør mig harm i dag. Det er det, jeg angriber i mine digte. De var bare tilskuere, der en gang imellem stak os en lussing, så de følte, de stadig kunne opretholde en orden, siger Yahya, der også fortæller om socialt råddenskab som f.ex. at der bliver holdt fester, når 'unge og raske drenge.......der kan løfte 100 kg jern i strakt arm i træningscenteret' får tildelt førtidspension.

- Det er patetisk, når en fra min hjemby Aarhus, som jeg ved arbejder sort og har snydt sig til kontanthjælp, sidder og belærer mig om, at jeg skal opføre mig ordentligt, fortæller Yahya videre i interviewet, og Sarah A er ikke den eneste, der synes han er alt for hård:

- Der er mange der siger til dig super og flot osv. men jeg synes, at du har gjort alle muslimske forældre til grin. Hvad har du fået ud af at skrive det, skriver Ali B?, og Ali A fortsætter:

Dine forældre har haft det hårdt
- Jeg er enig generelt, men jeg synes ikke, du tager hensyn for, hvad disse forældre har været igennem. Hvordan kan man forvente dem at have overskud, når de har oplevet tortur, er blevet fængslet i et regime, set deres familie blive dræbt osv. på måske kun en alder af 14-15-16 år?

- Personligt har jeg ikke oplevet samme svigt fra min forældre, og jeg er heller ikke nogen kriminel perker, som resultat af at mine forældre måske har opdraget mig godt i forhold til andre underklassesperker. Men jeg kan godt forstå, at visse forældre ikke har overskudet! Det kan godt være de er unge, men mentalt har de oplevet meget, mentalt har de nået pensionsalderen.

Yahya Hassan sender sine digte på gaden d. 25 oktober, og Kimo C frygter, at ekstreme islamister vil komme efter ham:

Pas på de ekstreme
- Super fedt du tør stå frem ! Lige nu sidder jeg med følelsen af nervøsitet for hvordan de ekstreme Islamister vil reagere overfor dig! Håber virkelig indvandrene i Danmark lader dig debattere og udtale dig i fred!. Men det er desværre bare hørt før ekstreme muslimer i Danmark skrider til utænkelige midler for at gøre dem der står frem tavse, skriver Kimo.

Hvad tror du? Bliver Yahyas et gennembrud i dansk integrationsdebat?

Ina H håber det - for efter at have læst både digt og interview, mener hun, at Yahya har en pointe:
- Inden jeg læste artiklen, tænkte jeg. at selv om forældrene måske ikke lige havde været særlig pædagogiske, så havde de nok gjort det så godt de kunne, omstændighederne taget i betragtning.

- MEN efter at have nærlæst artiklen, og derefter læst digtet, må jeg give dig ret Yahya. Det er omsorgssvigt af værste skuffe. Jeg vil opfordre dig til at sende såvel artikel som digt til politikerne, og muligvis også til TV-stationerne, der kan sætte nogle debatter i gang, så vi kan hjælpe jer med gennem debatter, åbne diskussioner og andet, at få problemerne her frem i lyset, og på den måde råbe nydanskernes forældregeneration op.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?