Ups: 375 statsansatte glæder sig IKKE til at arbejde i Næstved

Direktøren for de 375 ansatte i Udlændingestyrelsen fik ros fra nationen!, da han glædede sig til udflytning til Næstved. Men sådan skulle det ikke forstås

Det er ikke bare Udlændingestyrelsens 395 ansatte, som skal til at arbejde i provinsen. Også 50.000 personlige henvendelser i Ryesgade hvert år følger ifølge direktør Henrik Grunnet med til Næstved. (Arkivfoto: Linda Johansen)
Det er ikke bare Udlændingestyrelsens 395 ansatte, som skal til at arbejde i provinsen. Også 50.000 personlige henvendelser i Ryesgade hvert år følger ifølge direktør Henrik Grunnet med til Næstved. (Arkivfoto: Linda Johansen)

- Sådan! - Ingen klynk, tak!

- Rart at der endelig er nogen, der ser frem til det i stedet for at brokke sig og skal ha krisehjælp.

Sådan skrev nationen!-debattørerne Putka og Koldbrand i de mest populære af de 109 kommentarer, der tikkede ind til den for regeringen og Næstved positive artikel om udflytningen af Udlændingestyrelsens 375 statslige arbejdspladser fra Østerbro til Næstved:

Det er ikke bare Udlændingestyrelsens 395 ansatte, som skal til at arbejde i provinsen. Også 50.000 personlige henvendelser i Ryesgade hvert år følger ifølge direktør Henrik Grunnet med til Næstved. (Arkivfoto: Linda Johansen) Samfund - 3. okt. 2015 - kl. 15:53 Jubii - vi skal til Næstved: Udlændingestyrelsens ansatte glæder sig

Mange glædede sig over, at direktøren valgte den glade tilgang til flytningen - problemet er bare, at de ansatte overhovedet ikke siger jubii - tværtimod, er de rigtig kede af det, skriver direktør Henrik Grunnet nu til nationen!

Direktør: Vi jubler ikke over udflytning
- Ekstra Bladets netavis refererede 3. oktober en omtale i avisen Sjælland af Udlændingestyrelsens flytning til Næstved. Overskriften var ’Jubii – vi skal til Næstved’ – men der er ingen her, der jubler!

- Min udtalelse var, at når regeringen nu har besluttet, at Udlændingestyrelsen skal flytte senest i 2017, så er mange blot glade for, at det blev Næstved.

- Den placering betyder jo, at mange flere kan beholde deres job, end hvis vi var placeret længere væk. Men heri ligger ikke, at mine medarbejdere har ønsket udflytning. Den er besluttet af regeringen.

nationen - 2. okt. 2015 - kl. 11:00 Jyde fryder sig over udflytning: De piver, de køwenhavnere

Klart og tydeligt: De fleste er rigtig kede af det
- Jeg vil derfor gerne her klart og tydeligt melde ud, at langt hovedparten af mine medarbejdere er rigtig kede af, at vi skal flytte ud.

- Det gælder naturligvis først og fremmest de mange medarbejdere, for hvem det ikke vil være muligt at blive i deres job, selv om de er glade for deres arbejde, for kollegerne og for arbejdspladsen.

Næstved er bedre end Jylland
- Jeg vil som øverste chef gøre alt, hvad jeg kan for at udvise fleksibilitet, således at så mange som muligt kan flytte med.

- Det arbejde er vanskeligt, men har trods alt et mere positivt udgangspunkt på grund af Næstveds beliggenhed i pendlerafstand for mange af os 375, der skal flytte.

- Og det er også positivt, at Næstved tager imod os på den bedste måde, skriver direktøren.

Der er 37986 læsere, der foreløbig har svaret på spørgsmålet om udflytning af statslige arbejdspladser. De fleste synes det er en god ide.

Men har du ondt af dem, der nu skal overveje at flytte til en anden landsdel?

101 kommentarer
Vis kommentarer