Uretfærdig bøde på 650 kr: Den automatiske P-skive gik ud af sig selv

Min p-Skive stod rigtigt, da jeg gik ind og handlede, og jeg kan ikke have været væk mere end en halv time, skriver Jane, der ikke kan se, hvad hun ellers skulle have gjort.

- Kigger altid om den automatiske p-skive står rigtigt. Det gjorde den.

- Jeg kan godt se nu (på fotografierne red. ), at den ikke er tændt.

- Men så er den gået ud eller løbet tør for batteri, imens jeg var inde og handle.

- Jeg ved ikke hvad jeg ellers skulle have gjort. Den stod rigtigt inden jeg gik ind.

Vi kan kun forholde os til reglerne
Sådan skrev Jane i en klage til Onepark over den P-bøde hun fik, da hun stillede sin bil på P-pladsen ved Kvickly på Englandsvej på Amager d. 13. januar. Men i svaret fra Onepark er der ikke megen forståelse af finde:

- Hej Jane,

- Der er desværre ikke noget vi kan gøre her på kontoret, for vi må kun forholde os til de billeder, der er taget i sagen og så reglerne på pladsen.

- Og din p-skive virker ikke, så vi har ingen mulighed for at vide hvor længe bilen har været parkeret.

Vi kan derfor ikke annullere gebyret
- Vi kan derfor ikke annullere kontrolgebyret, og du bedes indbetale kr. 650,- senest 6 dage fra dags dato, skrev Onepark d. 17.januar og gav Jane en frist på 6 dage til at betale de 650 kr, den slags forseelser koster. Men nu prøver Jane endnu engang - og denne gang vil hun gerne have nationen! med i debatten. janes seneste mail til Onepark lyder nemlig således:

- Hej igen. Jeg opgiver ikke så nemt.

- Min p-Skive stod rigtigt, da jeg gik ind og handlede.

- Jeg har ikke fået en p bøde siden jeg var i 20’erne.

- Jeg kan ikke have været væk mere end en halv time.

- Jeg kan ikke se hvad jeg ellers skulle have gjort.

Skal jeg nu til at tage billeder af min P-skive?
- Skal jeg til at tage billeder af min p Skive, når jeg går fra min bil. Eller skal jeg have en gammeldags p.skive liggende ved siden af, i tilfælde af at den automatiske går ud, som den åbenbart er gjort i mit tilfælde.

- Men jeg må jo ikke have 2 p skiver i ruden. Jeg syntes simpelthen ikke at det kan være rigtigt, skriver Jane, men hvad tænker du?

Jane har haft sin automatiske P-skive i cirka 2 år, og har aldrig haft problemer med den tidligere. Og hun har derfor heller ikke skiftet batteri på den.

Synes du Onepark skal droppe bøden? 

 

 

224 kommentarer
Vis kommentarer