Utryg: Borgerværn med hund følger kvinder hjem fra byen

Han er selv blevet overfaldet foran en natklub, og efter at havde talt med flere kvinder, der også var utrygge, oprettede svenske Jimmy Larsson 'Tryghedsvandrerne'

- Jeg tilbød at folk, der følte behov for det,  kunne låne min hund.

- Og så var der nogen, der spurgte om jeg ikke ville starte sådan en gruppe.

- Desværre lader det til, at der er et behov.

Sådan siger Jimmy Larsson fra den nordsvenske by Umeå om det borgerværn, 'Tryghedsvandrerne', han har oprettet, efter at have snakket med adskillige kvinder, der fortalte, at de var utrygge når de skulle gå fra byen og hjem.

Men hvordan kan man stole på dem?
Meningen er, at man via Facebook kontakter en af de 23 tryghedsvandrere, der foreløbig har meldt sig til at følge folk hjem. Cirka halvdelen af dem er politielever, og flere har som Jimmy en hund, og skal man tro de mange tusinde svenskere, der har læst om Jimmys initivativ i dag, er der et stort behov.

- Vældig fint gjort af Jimmy.

- Sørgeligt, at man ikke kan gå hjem trygt og sikekrt uden at blive overfaldet, skriver Sara B på Aftonbladets Facebook-side, hvor mere end 2000 har liket Jimmy.

- Fin og venlig handling...men hvordan kan man vide, at den person som tilbyder sig er til at stole på?

- Mener bare ikke at man skal være for godtroende, skriver Cecilia P.

Tryghedsvandrerne er oprettet i nordsvenske Umeå - tror du også, der kommer tryghedsvandrere i Danmark?

74 kommentarer
Vis kommentarer