Vandt valg: Så skal I få borgerkrig

Der er ond stemning i boligblokkene Askerød, hvor en gruppe beboere med anden etnisk baggrund er blevet valgt til bestyrelsen. Et 'ynkeligt kup' og starten på en 'borgerkrig', lyder kritikken af de nye medlemmer

Normalt ville det være en god historie, når unge i boligområder, der ikke har den bedste fortid, blander sig i beboerdemokratiet med ønske om at skabe et boligområde, der tager hensyn til alle beboere. Men sådan er det ikke i Askerød. Her rejste sig et ramaskrig, valget bliver kaldt et ’kup’, og der bliver snakket om det i hele kommunen, skriver Murthada, der er nyvalgt medlem af bestyrelsen i Askerød.
Normalt ville det være en god historie, når unge i boligområder, der ikke har den bedste fortid, blander sig i beboerdemokratiet med ønske om at skabe et boligområde, der tager hensyn til alle beboere. Men sådan er det ikke i Askerød. Her rejste sig et ramaskrig, valget bliver kaldt et ’kup’, og der bliver snakket om det i hele kommunen, skriver Murthada, der er nyvalgt medlem af bestyrelsen i Askerød.
Følg nationen!

- I september var der afdelingsmøde i Askerød med valg til bestyrelsen.

- Vi var tre yngre beboere med anden etnisk baggrund, der stillede op og blev valgt.

- Dansk beboerdemokrati, når det er bedst. Kandidaterne stiller op, og så vælger flertallet dem, der skal sidde i bestyrelsen.

Vi er den nye generation
-Vi stillede op med et formål at skabe et nyt Askerød for alle. Vi de nye medlemmer har mange tanker og drømme og mange mål, som vi nok skal arbejde for at nå og få udført.

- Så kære læser. Du skal ikke se dette som en råb om hjælp,  men her vi vil gerne fortælle om os, for vi er den nye generation, og vi vil et bedre Askerød.

Sådan indleder Murtadha et brev til nationen! om at være en ny generation af unge, som vil skabe et bedre billede af det almennyttige boligbyggeri Askerød i Hundige og beboerne. Men som i stedet for ros og støtte bliver stemplet som kriminelle.

Boligområdet ligger i Greve Kommune og har tidligere været på regeringens omdiskuterede ghetto-liste, og Murtadha og de nye bestyrelsesmedlemmer vil gerne kæmpe for, at området er trygt for både børn og ældre. Og med tiden få folk til at glemme de dårlige ting, der er sket i Askerød.

Men det skal åbenbart ikke være så let - Murtadhas brev fortsætter nemlig således:

Beboerne skal føle sig trygge
- Vi vil de ældre beboere det bedste. De skal føle sig trygge, og altid kunne komme til os uden at være bange for os, vi er trods alt også mennesker, kød, blod og knogler. Måske har vi en anden øjenfarve, men vi er mennesker med følelser.

- Vi vil også børnene det bedste, de er den næste generation, og vi vil lave flere faste aktiviteter for dem og få børnene i Askerød til at være mere sammen med hinanden, så de får et større fællesskab i fremtiden også med forældrene til børnene.

- Og vi ønsker, at det sker tværs af de forskellige kultur.

Vi vandt - og de kaldte det et 'kup'
- Normalt ville det her være en god historie, når unge i boligområder, der ikke har den bedste fortid, blandede sig i beboerdemokratiet, med ønske om at skabe et boligområde, der tog hensyn til alle beboere.

- Men sådan er det ikke i Askerød.

- Her rejste sig et ramaskrig.

- De poster, vi vandt i valget, bliver kaldt et ’kup’, og der bliver snakket om det i hele kommunen.

- Et medlem af afdelingsbestyrelsen, sagde ordret, at det mindede om den tyske invasion af Danmark, da han var helt ung, og tyskerne overtog Danmark på meget kort tid.

- Han sagde også ’hvis det er borgerkrig I vil ha så skal i få borgerkrig’.

- Men.

Så bliver det jo aldrig bedre
- Når man brænder for en sag, og man ihærdigt prøver at gøre en forskel og ændre på (få ting) for at nå et sundere miljø og et bedre beboersamfund, og man her møder modstand og ikke et fællesskab, så … bliver det jo aldrig bedre, skriver Murtadha, og nationen! har bedt det bestyrelsesmedlem, der talte om borgerkrig, uddybe, hvad han mente, og han har sendt dette svar ud:

Det dummeste er at starte en borgerkrig
- Askerød er et multikulturel kludetæppe. Landsbyen består af 20-30 forskellige etniske grupper uden et klart homogent flertal.

- Det siger næsten sig selv, at det dummeste, en lille gruppe beboere kan gøre, er at starte en borgerkrig. Det er det eneste, der bare ikke må ske i Askerød. 

- Vi har indtil nu undgået det. Indtil Murtadha og co. lavede deres ynkelige kup.

- Var det virkelig nødvendigt at løbe åbne døre ind. I årenes løb har undertegnede medlem og andre af Askerøds bestyrelser forsøgt at hverve nye medlemmer til beboerdemokratiets overlevelse i Askerød.

Husk mindretalsbeskyttelse
- Engang havde to studerende på Greve Gymnasium sagt ja. Desværre ville de unge kvinders forældre ikke tillade det.

- Unge mænd fra de forskellige minoriteter prøvede jeg at overtale, men uden held.

- Alle døre har stået åbne og gør det stadig for at deltage positivt i at udvikle demokrati og indflydelse for beboere i Askerød.

- De er dummere, end politiet tillader, at løbe åbne døre ind. Husk så lige, at uden mindretalsbeskyttelse eksisterer beboerdemokratiet ikke. Hverken i ghettoer, udsatte boligområder, kommunalbestyrelser eller på Borgen.

- Forskellen er ens. Der er ansvaret og magten derimod ikke, skriver det kritiske medlem af bestyrelsen, der slutter med denne opfordring:

- Lad os i alle Danmarks ghettoer kæmpe mod Borgens sorte flertal, der ikke kan leve uden sociale skraldespande til opbevaring af arbejdsløse, syge, gamle og folk på overførelsesindkomst.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby