Varmepumpe-fup: jem & fix betaler 1761 kr retur

Asbjørn fik at vide at det kostede 3900 kr at få installeret varmepumpen fra jem & fix. Så da han fik en ekstra regning på over tusind kroner, spurgte han, hvad de 3900 kr dækkede - og fortalte, at han også havde henvendt sig til Ekstra Bladet

- 25.januar 2019. Turen gik til Jem & Fix i  Asnæs. Varmepumpe, pris: 3.995,00 kr., mit spørgsmål til sælger: ’Hvordan med installeringen?’

- Svar: ’Du kan købe et gavekort til 3.900,00 kr, så bliver varmepumpen installeret, af en autoriseret!’
- Ok! Det gør jeg! Betaler beløbet i alt 3.995,00 +3.900,00 i alt 7.895,00 kr.

Alt fungerer upåklageligt
Sådan indleder Asbjørn et brev til nationen! om den fine varmepumpe, der nu sidder i huset i nordvestsjælland - og det ufine installations-forløb, der fulgte efter købet. Asbjørn har - som du kan læse i svaret fra Jem & Fix nedenfor - fået penge retur, men han tænker, at andre måske kan være interesseret i høre om sagen. Hans brev fortsætter derfor således:

- Varmepumpen ankommer et par dage efter og installatøren ringer kort efter for at aftale hvornår, hvordan og et tidspunkt.

- Installatøren kommer til aftalt tid, vi havde klargjort, så han kunne komme til, uden problemer. Pumpen bliver sat op og fungerer upåklageligt.

Må betale 1761 kr oveni de 3900 kr
- D.11.marts 2019 modtager vi så en regning for installation af varmepumpe fra ’Din Hvidevare Service’, pålydende: 1.761,75 kr
- Mit spørgsmål til Jem & Fix lød derfor: Hvad er det lige jeg har betalt kr.3.900,00 kr til? 
- Efter en telefon samtale med Jem & Fix d. 10.4.2019 beder de om et kontonummer, så de kunne tilbagebetale det beløb, vi havde betalt til Din Hvidevare Service beløb. 1.761,75 kr.

Jeg har kontakt med Ekstra Bladet
- Vi fortalte, at vi havde henvendt os til Ekstrabladet.
- Jeg spurgte om hvorfor Jem og fix skulle betale den regning, når det var D.H.S, der havde opkrævet beløbet – hertil svarede Jem og Fix, at det var producenten af varmepumpen, der kompenserede beløbet.

- Jeg spurgte så igen, hvad det beløb på 3.900.00 dækkede.
- Hertil lød svaret, at det var en standard opsætning. fordi der bl.a. skulle kølervæske på!

Synes deres forklaring svæver i det uvisse
- Syntes stadigvæk den forklaring er mangelfuld og svæver hen i det uvisse, skriver Asbjørn, der har fået de 1761 kr, han måtte betale ekstra for installationen, retur.

nationen! har sendt Asbjørns brev til Jem og Fix og spurgt, hvad de 3900 kr, som Asbjørn betalte i første omgang, dækker? Og om der er andre kunder end Asbjørn, der har kontaktet Jem & Fix vedrørende en uventet ekstra-regning på installation, og det vil Casper Porse Bundgaard-Laursen, der er indkøbs- & logistikchef, Head of Retail Sourcing & Supply Chain, gerne, ligesom han fremover vil sikre, at varmepumpe-kunder får præcis besked om, hvor meget installation, man får for 3900 kr:

jem & fix-chef: Det er selvfølgelig ikke OK
- Jeg vil gerne starte med at beklage den dårlige oplevelse kunden har haft her. Vi lever af glade kunder, så det er selvfølgelig ikke OK.

- Kunden har købt en standard montage af varmepumpe på tabletten i Asnæs butikken vha gavekort på DKK 3.900 der er købt kontant i samme butik.

- Efter installationen opstår der tvivl hos kunden om hvad man får for DKK 3.900,- ift en ekstra regning der modtages efterfølgende pga ikke standard opgaver ved den specifikke montage.

Men det var ikke en standard-montage
- Vi undersøger sagen hos leverandøren, der har installeret varmepumpen og fordi der er tvivl om, hvorvidt installatøren har kommunikeret, at de dele af installationen, der ikke hører under standard montagen på DKK 3.900,- vil koste ekstra, vælger vi at refundere ekstra regningen...

Fremover siger vi det tydeligere
- jem&fix har som nævnt kun interesse i at have glade kunder, så jeg vil selvfølgelig sikre en bedre forventningsafstemning med fremtidige kunder der vil købe en standard montage af varmepumpe hos os - så det er tydeligere for alle hvad der følger med og ikke følger med i prisen, slutter indkøbs- og logistikchefen, men hvad tænker du?

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 
160 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere