Veninden skrev: Helene - du skal vide, at du er ynkelig

Helene kæmper mod tabuer omkring psykisk sygdom. En aften fik hun en besked, der fik hende til at ryste...

- En aften modtog jeg en chokerende, uforudset og ondskabsfuld besked fra en person.

- Jeg havde været sygemeldt i halvandet år, og havde på det halvandet år skrevet 4-5 små opdateringer på min Facebookside omkring min stress/depression, for at advare andre mennesker omkring denne lidelse.

Kæmpede med min sygdom
- Jeg havde de sidste 14 dage haft det meget skidt psykisk og havde virkelig haft en kamp med min sygdom.

Se også: Jeg er syg og så er det ikke rimeligt at sætte mig på kontanthjælp

- Jeg havde haft svært ved at overskue livet som depressionsramt, og havde været meget ulykkelig – så det havde været nogle hårde uger.

Sådan indleder Helene A en tekst om være psykisk syg - og blive skældt ud, fordi man er det. Helene har tidligere skrevet på nationen!, om hvordan hun er ved at komme ud aden anden side af sygdommen, og i dag er ude af depressionen. Men hun har valgt, at bruge sin evne til at skrive og kæmpe for at bryde tabu omkring psykisk sygdom. For som du kan læse her, oplever psykisk syge manfe forskellige reaktioner:

Der er mennesker der har det værre
- En sen aften modtog jeg en personlig besked i messenger, hvor der stod ( jeg citerer direkte) :

'Du har det hårdt uden tvivl, men der findes mennesker der har det værre.

- Jeg har netop slettet dig fra facebook fordi jeg synes du virker en smule patetisk.

- Al respekt for din tro og hvad du står inde for, men der er grænser Helene..... og fint at du sletter mig om lidt.

Den besked skulle jeg læse mange gange
- Jeg sad længe og læste beskeden om og om igen. Personen, der havde sendt mig beskeden var en tidligere studiekammerat på pædagoguddannelsen som jeg altid havde haft et rigtig godt forhold til.

- Vi havde bl.a. skrevet flere projekter sammen, hun havde lånt bøger og noter af mig, og vi rejste ofte sammen frem og tilbage til studiet.

- Det var flere år siden, at jeg havde set hende – men vi var venner med hinanden på Facebook, hvor vi fulgte hinandens liv herigennem.

- Jeg var MÅLLØS over, at jeg modtog sådan en besked fra hende, og jeg kunne slet ikke forstå, hvad hun mente.

Jeg begyndte at ryste
- Det var efterhånden 3 måneder siden, at jeg havde skrevet en opdatering om min sygdom på Facebook, og som tidligere skrevet, havde jeg kun skrevet ca 4-5 gange på halvandet år om min sygdom...så det kom bag på mig, at hun skrev til mig......

- Min kæreste sad hos mig i sofaen, da jeg modtog beskeden og jeg bad ham læse den.

- Jeg begyndte at ryste, og det var som om at en stor sort skygge kom indover mit sind, og jeg halvråbte imens jeg græd, at jeg ikke kunne mere – jeg kunne ikke kæmpe mere med denne sygdom.

- Jeg magtede ikke at leve mere.

- Jeg magtede ikke at modtage og forholde mig til så ond en besked...jeg magtede ikke at blive set ned på, som min veninde åbenbart gjorde, for jeg havde ikke gjort andet, det sidste halvandet år end at kæmpe så hård en kamp.

Men så kunne jeg mærke en indre styrke
- Min kæreste trøstede mig og talte med mig, og efterhånden kunne jeg mærke, at en indre styrke komme frem i mig – en styrke som ville have svar.

- Jeg sad tilbage med et stort spørgsmålstegn omkring, hvad hun mente med hvad hun skrev til mig, og hvorfor hun skrev det til mig.

- Efter et stykke tid, senere på aftenen, skrev jeg til hende, at jeg slet ikke vidste hvad hun mente – men hun svarede ikke.

- Jeg fik det dårligere og dårligere, men jeg kunne mærke, at jeg ikke kunne modtage sådan en besked, uden at vide hvad det hele handlede om, så jeg fandt hende på krak, og ringede til hende.

Hun smækkede røret på
- Hun tog telefonen, og jeg var meget rolig i min udmelding, da jeg spurgte ind til hendes besked, men alt imens jeg spurgte, lagde hun røret på.

- Jeg valgte at ringe op igen og indtale besked på hendes telefon og prøvede at ringe igen, men hun tog ikke telefonen.

- Efter ca en time ringede hun mig op. Jeg spurgte hende stille og roligt, hvad hele den besked handlede om, og hun svarede i grove træk følgende;

- Hun synes, at det var ynkeligt og irriterende at jeg var åben om min sygdom på Facebook, og hun synes, at det var deprimerende at læse.

Hun sagde at jeg jo altid havde været perfekt
- Hun synes ikke, at jeg kunne tillade mig at skrive om min sygdom, fordi der var andre, der havde det værre end mig.

- Hun sagde herudover, at hun ikke kunne klare at læse folks reaktioner/kommentarer til mine opslag på Facebook om min sygdom, fordi at de roste mig.

- Hun synes altid jeg havde været så perfekt og dygtig på pædagoguddannelsen, og hun troede at jeg skrev  om min sygdom på Facebook for at få opmærksomhed.

- Hun udtrykte, at én som var kollega med mig på den arbejdsplads, som jeg blev sygemeldt fra, samt nogle forældre, som havde børn i den institution – alle sammen ikke kunne lide mig......

Og at jeg ikke kunne være bekendt at sygemelde mig
- Hun fortalte mig afslutningsvis, at hun ikke synes, at jeg kunne være BEKENDT at blive sygemeldt i sin tid fra min arbejdsplads!

- Dette var hendes udmelding....

- Jeg var chokeret! Ganske enkelt chokeret!.... Jeg forklarede hende roligt om min sygdom, og baggrunden for hvorfor, at jeg i sin tid blev sygemeldt.

- Jeg udtrykte endvidere, at jeg finder det meget vigtigt at være åben om stress og depression for netop at HJÆLPE andre mennesker, så de kan nå at stoppe op inden stressen og depressionen udvikler sig til at blive så alvorlig som min er blevet.... OG at jeg finder det meget vigtigt at være åben om min sygdom, for at kunne være med til at bryde tabuet....

Men jeg havde kæmpet og kæmpet
- Jeg udtrykte endvidere, at man ikke kan og skal sammenligne folks forskellige livssituationer i forhold til hvem der har det værre end andre – det er meget forkert at gøre.

- Jeg fortalte hende, at jeg bruger min personlige Facebookprofil til bl.a. at fortælle om hvad der sker i mit liv...og at jeg mener, at det er FULDSTÆNDIG i orden, at jeg har skrevet 4-5 opslag på halvandet år om min sygdom....

- Jeg sagde endvidere, at jeg blev sygemeldt fra mit job fordi jeg var syg!

- Og fortalte hende herefter om den sidste tid inden min sygemelding, hvor jeg havde kæmpet med at nedbryde stressen i 7 måneder samtidig med at jeg gik på arbejde....jeg havde KÆMPET KÆMPET KÆMPET for ikke at skulle sygemeldes, som bl.a. havde medført, at jeg oveni det hele fik en stressudløst svær depression og en belastningsreaktion med en hjerneskade til følge......og så kommer hun og udtrykker, at jeg ikke kunne være BEKENDT at blive sygemeldt!

Så sagde hun at hun var flov
- Jeg fik sagt fra overfor hendes fuldstændig ukontrollerede besked og hendes ord til mig.

- Efter at hun havde hørt lidt mere om min sygdom, udtrykte hun, at hun var flov over hvad hun havde gjort og hun undskyldte, og sagde at hun ikke vidste, at jeg var så syg....

- Vi afsluttede samtalen og lagde røret på. Dagen efter modtog jeg en besked fra hende, hvor hun undskyldte hendes opførsel.

- Jeg svarede hende, at jeg var ked af det, og at jeg lige siden vi havde talt sammen, havde haft det meget dårligt over HVORFOR at vedkommende hun kendte, som var min tidligere gode kollega, samt nogle forældre til børn ikke kunne lide mig, fordi jeg altid haft et rigtig godt forhold til dem....og at jeg ikke kunne slippe tanken om, hvad jeg havde gjort dem?????....

Og at hun ikke var klar over at jeg var så dårlig
- Hun svarede mig, at det var noget HUN havde OPDIGTET, og at det intet havde på sig – og at de godt kunne lide mig, og altid havde været glade for mig, MEN hun skrev endvidere også at: (jeg citerer direkte):

- Du har ikke gjort noget. Jeg var ikke klar over at du er så dårlig og jeg blev irriteret over dine opdateringer. Det er ofte deprimerende......

- Jeg afsluttede beskederne med hende ved at skrive, at dette var den sidste besked hun nogensinde ville modtage fra mig, men at det hun havde gjort imod mig var utilgiveligt.

Hvorfor var det vigtig at fortælle at jeg er ynkelig?
- Jeg har efterfølgende brugt mange tanker om, hvad der får et menneske til at kontakte mig - en tidligere god studiekammerat - og give mig sådan en 'omgang' uden nogen former for kontakt forinden....

- Hvorfor.....Hvorfor blev jeg offer for den vrede? .....

- Hvorfor var det vigtigt at fortælle mig, at hun synes, at jeg er ynkelig, fordi jeg er psykisk syg, og er åben omkring det? .........

- Dét jeg har reflekteret mig frem til er, at hun gjorde det på grund af; U V I D E N H E D .....simpelthen uvidenhed overfor psykisk sygdom.

- Jeg er kommet frem til, at hun har opbygget et forfærdeligt had op indeni sig selv til mig, fordi hun simpelthen ikke synes, at jeg 'lever op til' hendes forventning om en person der er psykisk syg...

Det er skræmmende
- Hun mente jo tværtimod, at det ikke kunne passe, at jeg kan være psykisk syg, når jeg var dygtig i skolen...hun mente, at jeg ikke kunne tillade mig at blive sygemeldt, fordi det var jeg for perfekt til.....

- DET er simpelthen skræmmende, og efter at jeg har oplevet så markant en fordom, er jeg slet ikke i tvivl omkring vigtigheden i, at udbrede VIDEN omkring psykisk sygdom....for uvidenheden er stor hos mange, og så længe at uvidenheden får lov til at blomstre, vil vi der er ramte, blive fastholdt i et fordomsfyldt møde fra mange.

- Jeg har brugt meget energi og rigtig mange spekulationer på den besked og telefonsamtale – og det er noget, som jeg ofte tænker tilbage på med en vis sørgmodighed.

Der er mennesker der ikke ved hvad stress er
- Den dag gik det VIRKELIG op for mig, at der er mennesker derude, som ikke har FORSTÅELSE for, hvordan det er, og som heller ikke synes, at tabuet omkring det skal brydes, og som ikke VED, hvad det vil sige at blive ramt af stress og depression.....

- Det bekymrer mig, og gør mig også bange.

- Bange for at møde sådan en holdning igen, fordi den gjorde SÅ ondt...og hvordan skal jeg dog kunne begå mig i sådan en verden, hvor der bliver set ned på mig, fordi jeg er ramt af psykisk sygdom.

Fortæller om min sygdom med oprejst pande
- Det er ikke rimeligt!....og jeg bliver bange for hvem derude i samfundet, som har denne holdning til psykisk sygdom....er det politikeren, lederen, naboen, lægen, kollegaen, nogle fra familien, ansatte i sygehusvæsenet m.v.....

- Det er ikke rimeligt, at vi med en psykisk sygdom skal mødes med fordomme i dagens Danmark!......

- DERFOR kæmper jeg, med OPREJST pande, og prøver at nedbryde tabuet omkring psykisk sygdom ved at fortælle åbent om min, skriver Helene, der også kæmper sin kamp på Facebook, og foreløbig har fået mere end 1000 følgere. men hvad mener du?

Har du også tænkt at stress-ramte er ynkelige? Og skammet dig bagefter?

262 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere