Venstre: 721 vrede breve om e-cigaretlov 'gør indtryk'

Formanden for Folketingets Sundhedsudvalg har siddet i Folketinget i 17 år. Og aldrig har hun set så mange vrede borgere reagere på et lovforslag

I lørdags demonstrerede 150-200 dampere mod regeringens lovforslag om e-cigaretter. Alle foto fra dadafo(dansk e-damper forening)
I lørdags demonstrerede 150-200 dampere mod regeringens lovforslag om e-cigaretter. Alle foto fra dadafo(dansk e-damper forening)

- Jeg er ikke bekendt med, at Folketinget på noget, der alene ligger til høring på portalen (ft.dk), har modtaget så mange henvendelser.

Sådan siger Karen Klint, socialdemokrat og formand for Folketingets Sundhedsudvalg, om de i alt 721 breve udvalget foreløbig har modtaget fra vrede borgere om et lovforslag om e-cigaretter.

Kunder i Damperen på Amager er ikke tilfredse med, at det muligvis bliver sværere at købe e-cigaretter nationen - 10. mar. 2015 - kl. 10:41 E-dampere raser over ny lov: 1. november er det hele slut

Handler mest om usunde stoffer
- De mange E-cigaretmails, jeg har nået at se handler mest om uenighed om tilstedeværelsen af usunde stoffer. Og det forhold forventer jeg naturligvis er godt beskrevet, når et kommende lovforslag når frem til Folketinget, fortsætter formanden, der dog ikke kan love, at regeringen lytter:

- Om høringssvarene påvirker det forslag, ministeren senere vil fremsætte i Folketinget, kan jeg ikke vide.

Venstre: Så mange breve gør indtryk
Hos Venstre er meldingen lidt mere positiv. Forebyggelseordfører Jane Heitmann siger:

- Jeg har noteret mig de mange pointer og afventer, at regeringen fremsætter det endelig lovforslag.

- Det gør indtryk, når så mange borgere henvender sig på mail

.

Dyrt og besværligt at få apparater og væske godkendt
Lovforslaget vil - hvis det bliver vedtaget - gøre det ulovligt at sælge nikotinvæske til unge under 18. Det er er der vist ingen der protesterer over. Men lovforslaget indeholder også nye betingelser for forhandlere, der bl.a. betyder, at det bliver ret så bekosteligt, at få godkendt damp-maskinerne og den væske med evt. nikotin, der skal hældes på. På dampkamp.dk er problemerne ridset på således:


Denne flaske skræmmer ifølge overlæge ikke små børn væk. Men tager de en slurk, risikerer de at blive alvorligt syge eller dø af nikotinforgiftning. (Foto: Jakob Jørgensen) Sundhed - 15. mar. 2015 - kl. 10:36 Denne lille flaske kan slå 50 børn ihjel

- Godkendelses pris for forhandlerne ligger på 30.540 kr + 11.834 om året pr. produkt

- Godkendelsen vil tage 6 måneder pr. produkt.

- Tanke der indeholder mere end 2ml bliver ulovlige.

- Tanke uden børnesikring bliver ulovlige.

- Tanke som ikke er fuldstændigt lækagefri bliver ulovlige.

Tænk jer om, kære politikere
I forhandlernes øjne betyder det, at alt det udstyr, de sælger i dag, bliver ulovligt, hvis loven træder i kraft som den ser ud nu. Og derfor er damperne nervøse:

- Kære politikere - tænk jer om.

- I vil jo gerne have folk stopper med at ryge.

- Jeg har prøvet at stoppe med at ryge 9 gange med hjælp fra Nicorette produkter - uden held.

Sidder stolt med min e-cigaret - uden at hoste
- Jeg hostede så voldsomt, at jeg ikke kunne være til - men så opdagede jeg e-cigaretter og ville gøre endnu et forsøg.

- Det er nu præcis 1 år siden og jeg er stadig 'ikke ryger'.

- Ja, sidder og er stolt af mig selv med min e-cigaret i hånden :-) og uden nogen form for hoste, skriver Linda H. i et af de seneste breve, der er modtaget hos i Sundhedsudvalget.

I lørdags demonstrerede 150 dampere mod lovforslaget, men hvad tror du?

 

Lytter politikerne til 721 dampere?

 

 

106 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere