Vil betale 25.000: Læge glemte nål i Carl

Region Syddanmark har tilbudt Carl 25.000 kr for at have levet 25 år med en nål i ryggen. Men skal skal sagen også lukkes. Carl synes det er for lidt

- Hej.

- Jeg hedder Carl. Jeg er 61 år, og jeg har haft Morbus Chron siden barndommen.

- I 2014 - i forbindelse med en helt anden undersøgelse på Middelfart Sygehus – fik jeg ondt ved halebenet, og blev sendt til røntgen.

- Og de fandt et fremmedlegeme - en suturnål...

- Lægen mente, det var for risikabelt at operere mig.

Har gået med den i 25 år
Sådan indleder Carl er brev til nationen! om at have en nål ryggen – og føle sig dobbelt dårligt behandlet af Region Syddanmark.

Carl mener nemlig, at han skal have en erstatning for de 25 år han har gået med nålen - 25 år hvor han har måtte indrette sig med puder overalt - og han har i samråd med sin advokat foreslået 100.000 kr.

100.000 kr?
100.000 kr?

Og ja, der kan ske fejl
Region Syddanmark er med på at give ham et beløb – men de synes 25.000 og en aftale om at Carl så lukker sagen er mere rimeligt. Carl vil gerne høre hvad andre borgere her i landet synes er rimeligt – hans brev fortsætter derfor således:

Nej, du kan få 25.000 kr.
Nej, du kan få 25.000 kr.

De kunne da godt have sagt det
- Nålen er glemt i forbindelse med min store maveoperation i Kolding 1996,. Eller ved den opfølgende operation i Vejle 1997.

- Men de nægter at ta' ansvar. Og nu har jeg gået med nålen i 25 år.

- Først begår man en fejl og glemmer nålen, ja, det kan ske, det var en fejl.

- Men at man glemmer at fortælle mig om et glemt ’fremmedlegeme’, synes jeg er en Kæmpe FEJL.

- Nålen sidder nu tæt på rygsøjlen og har flyttet sig.

Tænk hvad den har ødelagt på 25 år
- Hvad har den dog ødelagt på vejen..??

- Mine advokater - og jeg - synes en erstatning på 100.000 kr er rimelig, men de tilbyder mig nu 25.000 kr.

- Det er 1000 kr. pr. år og ingen undskyldning nogen steder fra - og nålen sidder der endnu..! 

- Sammen med mine nervesmerter, skriver Carl, og nationen! har spurgt Region Syddanmark om de har yderlige kommentarer til sagen, og de svarer, at de kan bekræfte, at der kører en retssag om forholdet, og retten gennemgår alle oplysninger i sagen.

Region Syddanmark: Tror på en retfærdig løsning
- Vi håber og tror på, der findes frem til en retfærdig løsning, og begge parters advokater vil blive inddraget på behørig vis i behandlingen af sagen.

- Da der er tale om er verserende sag, har vi desværre ikke yderligere kommentarer til den på nuværende tidspunkt, skriver Region Syddanmark, men hvad synes du?