Den nuværende grønne omstilling er baseret på en voldsom udbygning af de danske havvindmølleparker, således at vi i 2030 må forventes at have i alt ca. 14 GW havvindmøller i de danske farvande mod nu 2,3 GW. Seks gange flere end i dag!

Vore nabolande omkring Nordsøen har tilsvarende store planer om udbygning af deres havvindmøller, hvorfor store dele af Nordsøen vil blive tilplastret af havvindmølleparker.

Kloge miljøbevidste politikere og lovgivningen kræver, at store tekniske projekter underkastes en nøje forhåndsvurdering af disses effekt på flora, fauna og miljø generelt for at sikre mod skadevirkninger. Vi er ikke bekendt med, at dette er sket i danmarkshistoriens hidtil største og dyreste projekt til en pris af 200-250 milliarder kroner.

Danske sejlbådsejere har gennem mange år erfaret, at sejlads fra et frit farvand til læsiden af vindmøller/vindmølleparker medfører, at en stor del af den tidligere uhindrede vind forsvinder. Sejlene blafrer, båden taber fart og går næsten i stå. I mindre omfang sker det samme ved sejlads gennem en vindmølleparks læside selv langt fra møllerne.

Vindmøller tapper en stor del af vindens bevægelsesenergi og reducerer dermed vindens hastighed og ændrer vejr og miljø i læområdet op til godt 100 km fra en havvindmøllepark. Dvs. også ind over danske kystområder- især de vestvendte.

Teoretisk omdannes maksimalt 16/27 dvs. 59 % af vindens bevægelsesenergi til mekanisk energi. Moderne vindmøller er tæt på dette tal, så de kan ikke blive ret meget mere effektive.

Tapper man f.eks. 55% af energien i den luftmængde, der strømmer gennem et areal, der bestryges af en mølles vinger med en hastighed på 5 m/sek., vil hastigheden bag møllen teoretisk falde til 3,8 m/sek. Står der flere møller efter hinanden, tabes der endnu mere hastighed.

For enkeltstående mindre vindmøller betyder dette ikke så meget. Men bygning af rigtig mange, meget store og meget høje havvindmøller (op til næsten Eiffeltårnshøjde (300 m) i vindmølleparker med op til 100 eller flere møller må medføre problemer.

Selv fjerntliggende beboede kystområder vil da kunne blive læzoner.

Vi har gentagne gange adspurgt Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om dets viden herom ved forskellige vindstyrker. Vi ville vurdere, hvor meget de store nye havvindmølleparker kunne ændre det lokale vejr, klima og miljø og dermed påvirke den regionale flora og fauna, herunder mennesker, der bor eller opholder sig i disse områder. DMI har aldrig svaret på vore henvendelser. Sikkert fordi det er et følsomt politisk emne i et land, der satser på at gøre vindkraft til sin hovedleverandør i den nationale elforsyning.

Vi finder det uforståeligt, at så store og dyre projekter har kunnet igangsættes, uden at konsekvenserne af at tappe den danske vind for en stor del xaf dens bevægelsesenergi er undersøgt og debatteret.

Det er ironisk, at ødelæggelse af dele af den danske natur eventuelt kan ske ved etablering af en såkaldt bæredygtig vind-elforsyning! Må vi bede om politisk interesse for denne problemstilling!

Søren og Ib