Vil ikke betjenes af tørklæde-pige: Nu vil Føtex ikke have Bjarne som kunde

Da Bjarne skulle købe nye cowboybukser i Føtex, sagde han 'nej' til at blive betjent af en ung pige med tørklæde. Så må han bare finde et andet sted at handle, lyder det fra Føtex

Vil ikke betjenes af tørklæde-pige: Nu vil Føtex ikke have Bjarne som kunde

- Jeg kan kun sige, at så må han finde et andet sted at handle.

- Jeg er mere ked af, at hun blev ked af det.

- Der (skal) ikke komme nogen ind og overfuse nogen af mine medarbejdere.

- Så vil jeg hellere undvære Bjarne som kunde.

Tørklædepiger vandt over Bilka, Netto og Føtex

Vil ikke påduttes en religion i Føtex
Sådan siger Føtex-chef i Randers, Rolf Hansen, til Fredericia Dagblad om den ubehagelige episode, der udspandt sig for snart to uger siden i tekstil-afdelingen i Føtex på Mariagervej i Randers.

Bjarne L - der havde opdaget et hul i sine cowboybukser og derfor skulle købe nogle nye - sagde nemlig klart og tydeligt 'nej', da en 16-årig Føtex-medarbejder med tørklæde ville hjælpe ham.

-  Jeg vil bare gerne ekspederes neutralt, og jeg ønsker ikke at blive påduttet nogen religion, når jeg kommer som kunde i Føtex.

Håber ikke han går i bar røv
- Det kan jeg ikke være den eneste, der mener, siger Bjarne til avisen, der også fortælle at Bjarne uvilje skyldes, at han har været tæt på at dø pga et attentat, der sandsynligvis var gennemført af islamister, da han rejste med den danske ambassadør fra Indien.

Men kigger man på den debat, artiklen har skabt på avisens Facebook-profil, så er Bjarne ret alene med sin anti-tørklæde-indskøbsindstilling:

- Respekt for den dygtige varehuschef.

- Jeg håber, at fredericianeren fandt sig et par bukser et andet sted, så han ikke går i bar r.. og fryser og/eller chokerer nogen i vinterkulden, skriver Britta S nemlig i den af de foreløbig 20 kommentarer, der har fået flest likes (30 stks) og Anja - som har fået 17 likes - kan heller ikke se problemet med en Føtex-medarbejder i tørklæde:

Så længe folk opfører sig ordentligt
- Min mor gik med tørklæde.... Og i en periode var det cool at gå med tørklæde, dengang jeg var barn.
- Jeg kan simpelthen ikke forstå folks interesse i at blande sig i andres beklædning.
- Så længe folk opfører sig ordentligt, så må de være gode nok.

- God opførsel er i min optik ikke at kritisere i et væk, skriver Anja.

Grædende niqab-pige laver video: Blev angrebet med indkøbskurv i Kvickly

Ingen religiøse reklamer når man arbejder
Sagen har også fået DFs Martin Henriksen til tasterne, og han mener at Føtex bevæger sig ud på et skråplan:

- Naturligvis bør man ikke reklamere for hverken Scientology, Jehovas Vidner eller Islam, når man er på arbejde, skriver han på Facebook.

Tørklæder skabet debat
Tilbage i 2016 kunne man på DR følge erhvervsmanden Asger Aamund på en mission, der skulle skaffe unge indvandrere i arbejde. En af dem gik også med tørklæde, og dengang gik debatten også højt:

Seere til DRs tørklæde-pige: Vil du arbejde eller føre korstog

Og i oktober måned satte svensk TV fokus på mange svenskeres uvilje over for tørklæde-medarbejde på svenske apoteker.

'Fjern det skidt du har på hovedet': Racismebøde på 10.000

Piger uden tørklæde får job: 17-årige Zainab fra Jylland får afslag på afslag