- Da der blev indført dørmænd på steder, jeg før med fornøjelse havde besøgt, holdt jeg op med at komme der.

- Jeg vil simpelthen ikke udsættes for den ydmygelse, det er, at skulle bedømmes, inden jeg går ind på et værtshus.

En dørmand sender et signal
- Og jeg ønsker ikke at støtte et sted, der mener, at de har brug for en dørmand.

- Står der en dørmand, er det for mig et signal om, at der er sket en ændring på stedet, så der ikke længere er en behagelig stemning.

Sådan skriver Jesper H i en kommentar på Politiken.dk om den lov, der siger, at caféer og barer, der ligger i de såkaldte 'nattelivszoner', skal have dørmand på fra midnat til 05.00. Og det opråb om en ekstraudgift til dørmandsløn på trekvartmillion kroner årligt, en kroejer fra en kro i en Københavnsk nattelivszone, har skrevet.

Håber, alle partier læser det
Og Jesper er ikke den eneste, der mener, at nogle værtshuse er bedst uden dørmænd:

- Velafbalanceret indlæg, som jeg håber bliver sendt direkte til ordførerne for alle politiske partier.

- For selvfølgelig skal der være plads til andre end kæderne, samtidig med at der skal være mere ro, skriver Mette B., der godt kan se, at der er forskel på de store steder, hvor man sælger 10 shots for 100 kr. - og de små steder, der satser på f.ex. kvalitetsvarer, en særlig atmosfære med jazz- eller bluesmusik eller som f.ex. henvender sig til folk med en bestemt seksualitet:

Ældre publikum er nemmere at styre
- Typisk har alle disse steder et væsentligt ældre publikum med et langt roligere alkoholindtag. Derfor er de også langt nemmere at holde styr på.

-  Så hvorfor har man lavet en lov, der presser alle de små ud og overlader hele nattelivet til store kæder ejet af udenlandske kapitalfonde, skriver Ralf Larsen, der ejer Byens Kro i København i indlægget - og sidst ringede til politiet i 2015-2016, men hvad mener du?