- Jeg har bedt Ukraines premierminister om en omfattende behandling (af forslaget red.), og at involvere videnskabelige institutioner.
- Og om at informere mig og forslagsstilleren om resultatet.
Sådan skriver Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj om et ret så omfattende borgerforslag, der går på at tage Rusland - altså navnet Rusland - fra Rusland og omdøbe det til Muscovy, eller noget man kan kalde Moskovitiske Kongedømme.
Uacceptabelt
Forslaget - der har fået de nødvendige 25.000 støtter - kommer fra Valeriya Shakhvorostova, der har kigget på gamle landkort fra 1300-tallet. Og fundet ud af, at navnet 'Rus' (som Kievs Rus, det nuværende Ukraine, hed på de gamle kort) og 'Rusland', ser næsten identiske ud Og det gennem årene har ført til forvirring på internationalt plan.
- Skønlitterære bøger er blevet skrevet og film er optaget, hvor Rusland præsenteres som Rus, hvilket er uacceptabelt.
- Men Ruslands historiske navn er Muscovy. Det samme gælder for de statsapparatet i Moskva-fyrstendømmet, Moskva-riget og imperiet.
- Dette navn optræder også på mange historiske kort fra det 16.-19. århundrede, som blev produceret i Europa før og efter omdøbningen af det moskovitiske imperium til det al-russiske imperium.
Rusland har kun eksisteret i 301 år
- Først den 22. oktober 1721, altså for 301 år siden, udråbte Moskva-zaren Peter I Moskva-riget til 'det russiske imperium'.
- 'Rusland' har altså kun eksisteret i 301 år, skriver skriver Valeriya, der mener, at vi - der i dag kalder Rusland for Rusland - er med til at legitimere en løgn, men hvad siger du?